Den juridiske strid mellem personlig træner Gustav Salinas og kognitiv kostvejleder Katrine Gisiger har fundet sin afslutning – men de er bestemt ikke enige om, hvad udfaldet egentlig er.

Gustav Salinas mener, at han har vundet sagen, mens Katrine Gisinger mener, at de har indgået forlig.

Helt kort handler striden om brud på ophavsretten, da Katrine Gisiger har delt en af Gustav Salinas' reklamevideoer, der har fået lagt en ny stemme indover, der på satirisk vis kritiserer Gustav Salinas' forretning som onlinecoach.

Sagen nåede dog aldrig hele vejen til retssalen, da Katrine Gisiger efter opfordring fra dommeren slettede videoen og dermed sluttede sagen, før den overhovedet begyndte. Det skriver hun i et opslag på sin Instagram-profil.

»Det gjorde jeg, dog med notat om, at det ikke var en indrømmelse af at have gjort noget forkert. Så fordi der ingen video var længere, blev sagen annulleret.«

Baggrunden for hendes opslag er et opslag fra Gustav Salinas, hvor han skriver, at han har vundet sagen.

»Jeg er glad for, at vi har domstolene i Danmark. Det er alene dem og kun dem, der ved, hvad der er ret og rimeligt. Der skal være plads til at ytre sig, men der må også være grænser for, hvad man skal finde sig i. Og i dag er der kommet dom, og jeg har vundet sagen imod Katrine,« skriver han.

Men den udlægning er Katrine Gisiger som sagt ikke enig i.

Hun skriver, at der er indgået et forlig, og at der derfor er fundet hverken vinder eller taber i sagen.

»Om Gustav bevidst vælger at lyve om sagen, eller om han ikke forstår, hvad forlig betyder, det aner jeg ikke,« skriver hun.

Af retsbogen fremgår det ganske rigtigt, at Gustav Salinas hævede sagen, da videoen blev fjernet fra de sociale medier. Her fremgår det også, at Katrine Gisiger ikke anerkender at have krænket Gustav Salinas' rettigheder. Retten bemærker dog, at hun skal betale 15.000 kroner i sagsomkostninger til Gustav Salinas – noget, han hele tiden har krævet at få dækket, uden der dog har været aftalt noget om det.

»Retten bemærker, at spørgsmålet om sagsomkostninger ikke kan anses for at have været en del af det grundlag, hvorpå sagsøgeren hævede sagen, eller omfattet af nogen aftale mellem parterne,« lyder det i retsbogen.

Og det er altså på baggrund af dette, at Gustav Salinas mener, at sagen er vundet – og at han bestemt ikke lyver.

»Hun kan vende og dreje det, som hun vil, men der har aldrig været et forlig, for du kan ikke lave et forlig med nogen, hvis der ikke har været en dialog,« siger han til B.T.

»Hun har fået en dom, hvor hun skal betale 15.000 kroner, og når hun får sådan en dom, så tænker jeg umiddelbart, at jeg har vundet,« siger han og fortæller, at det er den udlægning, han har fået fra sin advokat.

B.T. har været i kontakt med Gustav Salinas' advokat, som bekræfter dette.

I sit opslag skriver Katrine Gisiger, at hun ikke mener, det er rimeligt, at hun skal betale pengene »når der ikke har været en dom, der siger, jeg har brudt en lov«, og hun vil derfor undersøge sine muligheder nærmere.

Og hun er mindst lige så uforstående, da B.T. snakker med hende.

»Jeg kunne godt forstå, hvis det var statens omkostninger, som vi skulle deles om at betale, men jeg kan ikke forstå, hvorfor det er vurderet, at jeg skal betale 15.000 kroner til Gustavs advokatregning, når sagen er annulleret,« siger hun og understreger, at det hverken er en bøde eller erstatning, hun skal betale.

Ekspert er ikke i tvivl

Frederik Waage, juraprofessor ved Syddansk Universitet og ekspert i procesret, er ikke i tvivl om sagens udfald efter at have gennemlæst retsbogen.

»Dommeren når frem til, at Gustav Salinas vinder sagen. Sådan må man læse afgørelsen,« siger han til B.T.

I retsplejeloven står der, at den tabende part skal erstatte modparten de udgifter, retssagen har påført modparten, medmindre parterne har aftalt andet. Når en sag hæves, inden der er afsagt dom, vil dommeren skulle foretage en vurdering af, hvem der ville kunne betragtes som vinder. I det her tilfælde peger pilen klart på sagsøgeren.

»Dommeren lægger til grund, at Gustav Salinas er den vindende part, fordi Katrine Gisiger helt og holdent retter sig efter kravet om ikke at lægge filmen op på Facebook, Instagram, LinkedIn, Twitter og så videre,« lyder det fra Frederik Waage.