Skuespillerinden Julie Zangenberg skal nu vænne sig til en helt ny rolle.

Hun er nemlig blevet mor for første gang.

I torsdags fødte hun en lille velskabt søn på Rigshospitalet.

»Jeg har ikke så mange ord lige nu. Bare: Lykke. Rundt-på-gulvet-hed. Taknemmelighed. Jeg mere end elsker dig og vores lille hold, Andreas,« skriver hun på Instagram.

Den 32-årige skuespillerinde og iværksætter er forlovet med den 33-årige Michelin-kok Andreas Bagh, og den lille dreng er deres første barn.

Parret kan ikke bare glæde sig over at være blevet en familie.

Inden længe får de også papir på hinanden.

Ud over at være skuespillerinde er Zangenberg direktør og hovedejer af tøjfirmaet Cozy by JZ, som hun stiftede sammen med forretningsmanden Erik Skullerud Rasmussen i 2016.

Cozys hjemmeside skriver hun om familieforøgelsen:

»Torsdag den 3. juni kom vores søn til verden på Rigshospitalet. Personalet var fantastiske og oplevelsen god og vild på den rigtige måde. Vi ved ikke hvad han skal hedde endnu, men vi hygger os med at gå rundt og finde ud af det. Han er sund, stor og ufatteligt elsket.«

»Jeg vidste ikke, man kunne være så træt, øm og lykkelig på samme tid. Jeg er mor. Andreas er far. Wow! Vi er så heldige, taknemmelige og forelskede.«