Julie Zangenberg og hendes forlovede, Andreas Bagh, har fundet et navn til deres søn.

Det afslører den 32-årige skuespiller på Instagram.

'Klatretøsen'-skuespilleren og kokken blev i juni forældre til deres første barn.

Og selvom han under Julie Zangenbergs graviditet gik under navnet 'Baby B', så har han fået et helt andet navn.

Til juni bliver Julie Zangenberg og Andreas Bagh forældre til deres første barn. Kønnet holder de foreløbig privat.
Til juni bliver Julie Zangenberg og Andreas Bagh forældre til deres første barn. Kønnet holder de foreløbig privat. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Han skal nemlig hedde Leo.

'Kys med min Leo,' skriver Julie Zangenberg til et billede af sig selv, der planter et kæmpe smækkys på sin nyfødte søn.

Ifølge Danmarks Statistik er der i 2021 3.197 mænd og drenge, der har Leo som sit fornavn. Året før var det 3.164.

I kommentarfeltet til billedet bekræfter hun over for en nysgerrig følger, at det er barnets navn.

Da Leo kom til verden ved et planlagt kejsersnit på Rigshospitalet 3. juni, vidste parret ikke, hvad deres dreng skulle hedde, fortalte hun på sit firma Cozy by JZ' hjemmeside.

»Personalet var fantastiske og oplevelsen god og vild på den rigtige måde. Vi ved ikke, hvad han skal hedde endnu, men vi hygger os med at gå rundt og finde ud af det. Han er sund, stor og ufatteligt elsket,« skrev hun.

»Jeg vidste ikke, man kunne være så træt, øm og lykkelig på samme tid. Jeg er mor. Andreas er far. Wow! Vi er så heldige, taknemmelige og forelskede.«