»Vi springer ud før træerne.«

Sådan skrev TV2 Nyhedernes vært Lasse Sjørslev i et opslag på sin Instagram-profil i februar, hvor han delte et billede af sig selv og Josefine Høgh. Nu sætter hun flere ord på tv-parrets kærlighed.

»Det er dejligt, og vi er glade for hinanden. Vi har det bare rigtig godt sammen,« siger Josefine Høgh til Billed-Bladet.

Den 29-årige vært på DR1's 'Fodboldmagasinet' løfter også lidt af sløret for, hvordan hun og den 16 år ældre Lasse Sjørslev fandt sammen.

Josefine Høgh.
Josefine Høgh. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Det gjorde de to tv-værter gennem 'branchen', som Josefine Høgh formulerer det over for ugebladet.

Josefine Høgh blev i december single, efter hun i flere år havde været i et forhold med ejendomsmægleren Michael Gundlev Pedersen.

Lasse Sjørslev har tidligere været kærester med en anden vært på TV2 Nyhederne, Natasja Crone.

De to gik fra hinanden i 2016.

Arkivfoto fra 2015. Lasse Sjørslev ses her sammen sin daværende kæreste Natasja Crone.
Arkivfoto fra 2015. Lasse Sjørslev ses her sammen sin daværende kæreste Natasja Crone. Foto: Claus Bech
Vis mere

Lasse Sjørslev var i fem år fast makker med tv-værten Janni Pedersen på TV2 News, inden han i 2017 rykkede til Kvægtorvet i Odense og blev vært på 19 Nyhederne, der er landets mest sete nyhedsudsendelse.

Josefine Høgh har ligesom sin far en fortid som fodboldspiller på eliteniveau.

Hun har således spillet på for både OB, Skovbakken IK og Fortuna Hjørring, hvor det blev til et dansk mesterskab.

Hun har desuden spillet Champions League-kampe for Fortuna Hjørring, ligesom hun også har været udtaget til landsholdet.