Jonatan Spang om at blive ramt af shitstorms: Det er vigtigt ikke at panikke

Som en anden superhelt har Jonatan Spang en slags usynlig kappe, som han ifører sig, når – for at sige det ligeud – the shit hits the fan.

»Jeg prøver på at lade være med at vise, hvad det gør ved mig,« forklarer den 41-årige komiker og satiriker om kappen.

For godt nok er Jonatan Spang sprunget fra succes-tue til succes-tue, men har også været væltet omkuld af rimeligt heftige shitstorme.

Han løfter hånden. Starter ved tommelfingeren:

»Anna Mee. Pernille Vermund. Og så var der dét med den svenske højrefløj. Det føltes også ret vildt,« griner han.

Alle tre eksempler er fra DR2's satireshow 'Tæt på sandheden', hvor Jonatan Spang ifølge det bedre borgerskab gik over grænsen. Og så brød helvede løs.

Med sine mange år på comedy-scenen ved han, at 'grænsen' findes. Og ved, at han helt sikkert også træder over den nogle gange. Men han holder fast ved, at den skal udfordres. Og at han ikke for enhver pris skal lægge sig fladt ned og undskylde.

»Det er vigtigt ikke kun at kigge på alle dem, der synes, at man er en idiot, men at kigge indad på, hvad det reelt er, vi har gjort. Ikke panikke og melde alt muligt ud,« forklarer han.

Én af de ting, som Jonatan Spang har lært, er nemlig, at han udtrykker sig bedst gennem humor.

»At give interview er eksempelvis sværere for mig, end hvis jeg kan fortælle noget humoristisk. For nu er jeg nødt til at være ærlig.«

»De ting, jeg siger her, er sådan, jeg har det rigtigt. Men al den ambivalens, som jeg også har i forhold til mange ting, kommer nemmere ud gennem humoren,« siger Jonatan Spang.

Det er også grunden til, at han trods utallige tilbud om at give sin mening til kende i programmer som 'Presselogen' eller 'Debatten' altid takker nej.

»Al humor bliver jo suget ud i det øjeblik, man træder ind i studiet. Så står man tilbage reduceret til en snakkemaskine.«

»For mig er det vigtigt at have troværdighed, og derfor svarer vi kun i programmet, hvor vi kan svare humoristisk  Selvfølgelig betyder det noget, når folk er sure, men det er vigtigt at holde fast i rattet.«

Det er ikke kun under shitstorme, at Jonatan Spang holder fast i rattet og ifører sig sin usynlige kappe.

Begge dele har han altid taget i brug, når medierne uddeler såvel ris som ros. Selv om der klart er mest af det sidste, ønsker han for alt i verden ikke skabe ubalance i sin egen mavefornemmelse.

»Da jeg var yngre, kiggede jeg på dem, der havde succes, og forestillede mig, at hvis bare jeg havde det sådan, ville jeg være et andet menneske. Men det er jeg jo ikke. I bund og grund er jeg det samme menneske.«

»Det er rart at blive værdsat, men jeg har også lavet ting, som folk ikke tog godt imod, og så bliver man ked af det,« siger Jonatan Spang, som frygter, at andre menneskers mening får for stor betydning.

»Hvis jeg bliver lykkelig af at få en god anmeldelse, skaber jeg også plads til det modsatte. Og så er det ikke længere mig og min mening om dét, jeg laver, der er det vigtigste.«

»Jeg holder mig selv lidt nede for at kunne mærke mine egne følelser. Jeg skal holde fast i, hvad jeg synes er vigtigt. Den kerne skal jeg ikke give videre til alle mulige andre.«