Det går ikke stille for sig i retten i London i disse dage, når Johnny Depp er på besøg.

Det tidligere ægtepar Amber Heard og Johnny Depp har kastet rundt med beskyldninger mod hinanden, og det er ikke småting, vi snakker om. De har begge anklaget hinanden for vold og andre bizarre ting, som at Amber Heard for eksempel skulle have skidt i sengen, som en prank.

Begge har den seneste uge været til stede i London's High Court, fordi Johnny Depp har lagt sag an for injurier mod avisen The Sun, som for to år siden bragte en artikel, hvor han blev beskrevet som en 'wife beater' (hustrumishandler, red.).

Johnny Depp hævder omvendt, at Amber Heard var den voldelige i parforholdet. Nu har han anklaget Amber Heard for at have ramt ham med et 'haymaker'-slag. Og hvad er så det, kan man passende spørge om.

Sådan så det ud da, Amber Heard mødte op i retten for at høre Johnny Depps beskyldninger.
Sådan så det ud da, Amber Heard mødte op i retten for at høre Johnny Depps beskyldninger. Foto: ANDY RAIN
Vis mere

Det gjorde retten da også:

»Det er en slags vold, hvor man svinger helt vildt med armene. Det er meget effektivt, hvis man rammer målet,« forklarer Johnny Depp ifølge Page Six.

'Haymaker' slaget skulle angiveligt være sket nogle timer efter, at han fandt ud af, at han havde tabt svimlende 750 millioner dollar.

Her tog Johnny Depp til Amber Heards 30-års fødselsdag, hvor han har indrømmet, at han havde taget hash inden.

Dog fortalte Johnny Depps advokat, David Sherborne, at sygeplejersken Erin Boerum, der deltog i festen, har udtalt, at Johnny Depp var sammenhængende, omgængelig og kærlig, hvorimod Amber Heard skulle have optrådt irritabel og oprørt.

Derudover skulle hun have været vred på Johnny Depp, fordi han kom for sent.

Efterfølgende valgte Johnny Depp at gå i seng, og det passede bestemt ikke Amber Heard. Det skulle være her, at hun havde udført det såkaldte 'haymaker'-slag.

Mandag var sidste dag i retten for Johnny Depp. Senere på ugen forventes det, at Amber Heard igen skal afgive forklaring i retten, mens blandt andre Johnny Depps tidligere hustru, Vanessa Paradis, skal afgive forklaring.