Justin Theroux og Jennifer Aniston var sammen i hele otte år.

De var gift i to år, inden de chockerede verden i 2017, hvor de annoncerede, at de ikke længere var sammen.

Theroux og Aniston er dog forblevet venner siden bruddet, og det kunne ses på Therouxs Instagram-profil torsdag.

På en såkaldt 'story' på det sociale medie lagde 48-årige Theroux et billede op af ham selv, Aniston og en masse venner.

Jennifer Aniston og Justin Theroux er stadig gode venner.
Jennifer Aniston og Justin Theroux er stadig gode venner.
Vis mere

'Meget, MEGET taknemmelig for disse venner og disse nætter', skriver han til billedet.

På billedet kan du se, at Justin Theroux har hånden rundt om Jennifer Aniston.

Jennifer Aniston væltede for nogle uger siden Instagram, da hun postede et billede af alle de gamle 'Friends'-stjerner, der var samlet. Et billede, der har fået omkring 15 millioner 'likes'.

I den forbindelse havde hun sendt en besked til sin tidligere mand.

Det fortalte Justin Theroux til Entertainment Tonight tidligere på måneden:

»Hun skrev, at jeg ikke havde fulgt hende. Jeg svarede, at det havde jeg, men vi opdagede så, at der var sket en fejl, så jeg ikke var blevet registreret.«

Nu følger de to så hinanden, og de 'tagger' hyppigt hinanden i opslag.

Theroux har 749.000 følgere på det sociale medie, mens Aniston har hele 20 millioner.