Lotte Andersen om kvinders lyst, glæden ved sine bryster og sin største succesoplevelse.
Hvornår er du helt dig selv?
»Når jeg er i naturen. Der kan jeg både finde mig selv og glemme mig selv.«
»Jeg drømmer for det meste, at jeg forsøger at løse en gåde, som er helt umulig at løse. Jeg prøver at lede efter svar alle mulige steder, men det lykkes aldrig. Når jeg vågner og indimellem kan huske gåden, er gåden slet ikke en gåde, og dermed findes der jo heller ikke nogen løsning.«
»Min mor har lært mig, at der intet underligt er i at gå efter de kreative ideer, der dukker op. Hun gav gerne en hånd med, når jeg fik ideen om at slæbe en kæmpe træstamme med hjem fra skoven, fordi jeg fik lyst til at lave en skulptur til haven. Hun lærte mig at bruge værktøj og høvlebænk, hvilket var nyttigt, da jeg fandt på at omdanne gamle skotrander fra taget til billedrammer.«
»Som tiden går, bliver jeg mere og mere glad og taknemmelig for min velsmurte krop, der kan så mange ting, og min sjæl, som er klog og harmonisk som aldrig før. Hvis jeg skal vælge en enkelt ting, skal det være mine bryster, som har givet liv, næring og glæde, og, som jeg stadig synes, er rigtig pæne. Desuden holder jeg meget af min evne til at være tålmodig.«
»Min veninde og jeg studerede et år i London, og her genfandt jeg læseglæden i den engelske litteratur. Især de kvindelige forfattere er blevet hos mig – Austen, Woolf, Iris Murdoch, A.S. Byatt. Da jeg var yngre, kunne jeg ikke drømme om at læse samme bog to gange, men nu følger tyndslidte versioner af Austens ”Persuation” eller ”Pride & Prejudice” mig altid, når jeg rejser solo.«
»Udsigten. Det, at kigge tilbage på et liv med succeser, skuffelser, sorger og kærlighed og samtidig stå et sted i livet, hvor det er sandsynligt, at jeg har endnu årtier i udsigt til mere liv, hvor jeg kan opleve lige så store udsving. Det kan gøre mig svimmel af både begejstring og frygt. Jeg var på et tidspunkt i mit liv ked af at ældes. Konstateringen af at jeg ikke kunne føde flere børn (selvom jeg ikke ønskede flere børn!) kastede mig ind i en mindre alderskrise, og jeg begyndte at lede efter fordele ved at blive gammel – og det er udsigten uomtvisteligt.«
»At bestige et bjerg på Borneo. Det tog to dage, hvor vi gik nat og dag. Men hvilken succes at nå til toppen og se solen stå op og små bitte byer dukke op nedenunder de drivende skyer.«
»Kærlighed. Den kærlighed, jeg oplevede ved at få et barn, var større end noget, jeg nogensinde havde oplevet.«
»At kvinder har lyst.«
»SKAT. Der er forsvundet milliarder ud af landet på den konto, og det ryster fundamentet i vores tillidssamfund.«
»Når jeg støder på noget, jeg ikke kan/forstår/må.«