Frygten for at få coronavirus rammer bredt i befolkning. Og tilsyneladende også hos de rigeste.

I hvert fald er en af Danmarks rigeste mænd i form af Karsten Ree og hans kone, Janni Ree, blevet bekymrede, fortæller hustruen.

»Vi har faktisk lige talt om det til morgen. Vi begrænser, hvor meget vi går ud med venner, og hvor meget vi vil være tæt på andre,« siger hun.

Janni Ree fylder 50 år onsdag, mens hendes mand er 74 år. Da coronavirussen især kan være hårdt for den ældre del af befolkning, er Janni Ree mest bekymret for Karstens Ree helbred.

Jannie Ree skulle have været emd Karsten Ree i Afrika, men aflyste grundet frygten for coronavirus.
Jannie Ree skulle have været emd Karsten Ree i Afrika, men aflyste grundet frygten for coronavirus. Claus Bech

De har derfor talt om, at han også skal tage sine forholdsregler på sin arbejdsplads, Ree Holding.

»Han vil ikke være for tæt på folk, for som han siger, så er han nok lidt mere udsat. Især fordi han er lidt ældre. Det bekymrer ham selvfølgelig,« siger Janni Ree, der også har haft andre bekymringer at tumle med.

Selv om hun onsdag fylder rundt, var det langt fra sikkert, at hendes mand kunne være med til at fejre hende.

Karsten Ree tog nemlig for halvanden uge siden ned til sin farm Ree Park i Afrika. Men da coronavirussen i mellemtiden spredte sig voldsomt, var Janni Ree bange for, at Karsten Ree slet ikke nåede hjem til hendes fødselsdag, hvis der kom flyrestriktioner. Men Karsten Ree kom hjem mandag.

Kasten og Janni Ree på en tidligere tur til Afrika. I år turde Janni dog ikke at tage med grundet coronafrygten.
Kasten og Janni Ree på en tidligere tur til Afrika. I år turde Janni dog ikke at tage med grundet coronafrygten.

»Så det er jo heldigt, at han kom hjem til mig,« siger Jannie Ree og tilføjer, at Karsten Ree dog også potentielt kunne være virusbærer, da han har befundet sig i et fly med mange mennesker.

»Han kunne smitte mig. Han har siddet i en flyver og siddet med folk, og der kan man jo være uheldig at få coronavirus, hvis nogen sidder og nyser.«

Så du er bekymret for, at han kan smitte dig?

»Selvfølgelig, det er han også selv,« siger Janni Ree, der egentlig også selv skulle have været med til Afrika, men aflyste grundet frygten for smitte.

Jannie Ree er ikke helt tryg ved at coronavirussen er kommet til Danmark. Hun og Karsten Ree vil nu begrænse, hvor meget de går ud.
Jannie Ree er ikke helt tryg ved at coronavirussen er kommet til Danmark. Hun og Karsten Ree vil nu begrænse, hvor meget de går ud. Simon Læssøe

»Jeg turde ikke. Billetten var købt, så det er Karsten også ked af – at han mistede penge på billetten,« siger hun.

Frygten for at være blevet smittet med coronavirus er nemlig ikke den eneste hovedpine, som Karsten Ree render rundt med i disse dage. Som følge af de store fald på især de kinesiske og amerikanske aktiemarkedere har rigmanden mistet en formue på flere hundrede millioner kroner. Det kan Janni Ree godt mærke på sin mand.

»Han er sur, fordi han har mistet så mange penge. Så det kan være, jeg ikke får nogen fødselsdagsgave i morgen,« ler hun og tilføjer:

»Jeg tør ikke engang at spørge om aktierne. Vi taler ikke så meget om aktier derhjemme i øjeblikket.«

Her ses Karsten og Janni ved en tidligere lejlighed i Afrika.
Her ses Karsten og Janni ved en tidligere lejlighed i Afrika. privatfoto

Selv om humøret ikke er helt i top, så tager Karsten Ree sin millionnedtur ganske pænt, bedyrer Janni Ree.

»Jeg havde simpelthen ikke kunnet klare det og tage det så roligt, som han gør. Selvfølgelig er han lidt stille, men han tager det sgu pænt. Men han siger også, at man selvfølgelig skal kunne tåle det, når man laver sådan noget,« siger hun.

Skulle det uheldige ske, at Janni Ree ikke får nogen fødselsdagsgave af sin mand, så kan hun dog glæde sig over, at hun allerede har fået en rigtig fin en af slagsen.

Tilbage i december var parret nemlig på en længere tur til Peru. Det var en fælles fødselsdagsgave til dem begge to. Karsten Ree fylder nemlig 75 år til juni.