Kirken ligger smukt placeret på en ø midt i en sø. Omkranset af det smukke slotsanlæg. Det var her, brylluppet skulle have stået. Men sådan skulle det ikke gå.

»Selvfølgelig havde det være hyggeligt. Men også et kæmpe arbejde. Så det passede mig faktisk fint. Og så har man jo prøvet begge dele,« siger Janni Ree bare. Uden fortrydelse i stemmen om sin bryllupsdag, der altså langtfra blev den romantiske dag, som hun havde ventet.

De var et umage par, da de fandt sammen i 2012. Oddset-Janni og den 25 år ældre milliardær Karsten Ree. Men kærligheden var der.

Alligevel var hun på ingen måde forberedt, da han tre år senere friede til hende. Midt under optagelserne til en dokumentarserie om dem og deres kærlighed.

Så smukt så det ud kort før, at Karsten Ree friede til Janni. Midt på savannen i Afrika.
Så smukt så det ud kort før, at Karsten Ree friede til Janni. Midt på savannen i Afrika. STV Production

Parret var på besøg i Afrika, hvor Karsten Ree ejer en camp, og var kørt ud på savannen til deres yndlingstræ for at nyde solnedgangen over en drink.

»Rundt om os render der hyæner og andre dyr rundt, så de tænder et bål, og så sidder vi der i den smukkeste solnedgang,« husker Janni Ree.

»Men jeg kan godt mærke, at en af producerne vimser så frustreret rundt, at der nærmest er ved at gå ild i hende. Det gør mig noget forvirret, og jeg fatter ikke en meter. Men bagefter kan jeg jo godt se, at han har fortalt dem, hvad der skal ske,« griner hun.

For det er altså dér, midt på savannen, at Karsten Ree frier til hende.

»Typisk Karsten har han selvfølgelig ikke fået købt en ring. Så han har taget en stålring fra et bordben, og jeg tænker bare: 'Hvad fanden er det her for noget',« tilføjer hun smilende.

Men får ikke desto mindre sagt ja. Midt i forvirringen. Foran rullende kameraer i øsende regn.

»Det betyder faktisk held i Afrika!«

You may kiss the bride.
You may kiss the bride. Privat

Heldet var dog svært at få øje på, da de kom hjem. Kort efter fik Karsten Ree nemlig konstateret kræft i blæren.

»Det slog os fuldstændig ud,« husker Janni Ree, som straks måtte skrinlægge bryllupsplanerne og aflyse Hørsholm Kirke, som var booket til den sommer.

Nu var det behandlingen, der kom i første række.

»Men 9. april kaster han sig pludselig ned på knæ igen. Denne gang med en rigtig smuk diamantring. Og så beslutter vi at blive gift på rådhuset i stedet.«

»Jeg tænker, at fordi han har fået kræft, vil han lige pludselig have alle mulige formaliteter i orden så hurtigt som muligt,« fortæller hun.

Så enkel var vielsen på Rudersdal Rådhus.
Så enkel var vielsen på Rudersdal Rådhus. Privat

Rådhuset viste sig dog at have mindst en uges ventetid på vielser. Alligevel lykkedes det næste morgen Karstens Rees advokat at få presset en tid igennem.

»Så pludselig ringer han og siger, at vi skal af sted med det samme. Og så løber vi bare ud ad døren,« mindes Janni Ree, som helt tilfældigt havde iført sig hvide bukser og bluse den dag.

Men eftersom ingen ud over advokaten vidste noget om brylluppet, manglede de et vidne, som det dog lykkedes Janni at skaffe i bilen på vej til rådhuset.

»Vi vidste jo ikke engang selv, at vi skulle giftes,« griner hun.

»Men det blev vi. Advokaten havde taget en flaske champagne med, så vi kunne skåle. Bagefter gik vi direkte ned på paskontoret for at få ændret navn og det hele. Det var sgu lidt mærkeligt fra den ene dag til den anden at hedde noget andet.«

»Og så fik vi ellers bare ballade fra børn og venner. Folk var jo sure, fordi vi ikke havde sagt noget. Specielt vores børn,« siger Janni Ree, som har to børn fra et tidligere ægteskab, mens Karsten Ree har fire.

Dem samlede de til en stor middag nogle dage senere. Men på selve bryllupsdagen blev det ikke til meget fejring.

Hr. og fru Ree efter vielsen.
Hr. og fru Ree efter vielsen. Privat

»Der var ikke noget ståhej over det. Vi gik ud og spiste i Rungsted Havn med et vennepar og drak noget champagne. Og derefter tog alt det med Karstens sygdom over.«

I dag – seks år senere – er den noget anderledes bryllupsdag en sjov anekdote. Og at det var sådan, den blev, har hun det fint med.

»Jeg har haft et virkelig stort prinsessebryllup før, og Karsten har også været gift i en kirke, så det har vi prøvet begge. Jeg føler ikke, at jeg er gået glip af noget.«

»Jeg mindes jo alligevel dagen, for det er da specielt at stå op om morgenen uden at ane, at man senere på dagen skal stå på rådhuset og blive gift. I dag kan vi grine af det, og vi synes jo, at vi er lige godt gift af den grund.«

»Oven i det har Karsten sparet en masse penge på et stort bryllup. Så han er jo rigtig glad. Han kunne allerede se, hvordan det løb op, da vi begyndte at lægge planer, så det sætter han pris på,« siger Janni Ree med en sprudlende latter med reference til sin mands nærighed.

»Men hvis man lægger frieriet oveni, var det stort og smukt. Og vi har tit talt om for sjov at blive gift igen nede på savannen, fordi det sted betyder noget for os. Det vil jeg næsten hellere.«