Et besøg på en af sine første restauranter fik følelserne frem hos Jamie Oliver, efter han har måttet dreje nøglen om på samtlige af sine foretagender.

Den 44-årige kendiskok var forbi en af sine 'Fifteen'-restauranter i London under optagelserne til en dokumentar.

Og besøget fik følelserne frem hos Oliver, skriver DailyMail.

Alle pånær tre af Jamie Olivers restauranter har måttet lukke, og 1000 ansatte er blevet opsagt.

Da han under optagelserne kom igennem den tomme restaurant, tog følelserne overhånd.

»For pokker, det er hårdt,« sagde han og begyndte at græde.

Jamie Oliver åbnede 'Fifteen'-restauranterne med det koncept, at dårligt stillede kunne få en chance og blive oplært som kok.

Siden 2002 har 15 unge hvert år fået chancen for at arbejde side om side med professionelle kokke som mentorer.

»Det sværeste var at sige til de ansatte, at de ikke havde noget arbejde mere,« fortalte Jamie Oliver under optagelserne.

Jamie Oliver har blandt andet anklaget brexit som årsag til, at han er gået fallit.

Han mener, folk ikke vil betale penge for at spise ude på grund af usikkerheden i økonomien i England.

Men madkritikere mener dog, hans mad var for dyr i forhold til den kvalitet, der var på restauranterne.