For snart to uger siden afslørede den tidligere produktionsassistent Emilia Moth, at hun var blevet udsat for seksuelt krænkende adfærd på sin tidligere arbejdsplads Danish Documentary.

Hun fortalte også, at det var stjerneinstruktøren Feras Fayyad, der stod bag krænkelserne.

Siden da har filmbranchen har været opsigtsvækkende tavs, men søndag tog 664 filmfolk bladet fra munden og tog afstand fra den oplevelse, som Emilia Moth beskrev i Ekstra Bladet 30. september. Det gjorde de i en fælles erklæring i Information.

En af dem, der har skrevet under, er skuespilleren Jakob Fauerby, der er næstformand i Dansk Skuespillerforbund.

Skuespilleren Jakob Fauerby er en af dem, der har skrevet under på erklæringen.
Skuespilleren Jakob Fauerby er en af dem, der har skrevet under på erklæringen. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

»Jeg blev – ligesom mange andre – overrasket og chokeret over den historie,« siger han til B.T. om sine bevæggrunde for at skrive under på erklæringen.

»Jeg vidste godt i forvejen, at der findes strukturer, som vi sammen skal bekæmpe, men jeg havde måske drømt om, at vi var nået længere og blevet klogere, siden vi tog kampen sidst,« siger han og fortsætter:

»Jeg tror derfor, at det er nødvendigt, at vi gør alle opmærksom på, at det her er en adfærd, der ikke holder.«

Jakob Fauerby understreger, at der i Emilia Moths tilfælde var et klart svigt i ledelsen, men han påpeger samtidig, at det er den underliggende struktur, som har medført, at den slags overhovedet kan ske.

»Det er selvfølgelig et ledelsesansvar, men der har samtidig også været kollegaer, som har stået og kigget på, mens det er sket, så vi skal sende et signal til os selv og hinanden om, at vi godt må sige fra over for den slags – ikke bare , vi skal

Har du selv oplevet eller været vidne til krænkende adfærd?

»Det er klart, at jeg den seneste tid har kigget tilbage og tænkt mig rigtigt godt om, og jeg må indrømme, at ja, det har jeg,« siger Fauerby og fortsætter:

»Men det er jo desværre sådan med strukturer, at det har gjort, at jeg formentlig har accepteret ting, fordi jeg bare har godtaget, at sådan var det nok bare. Jeg har accepteret hierakier og accepteret, at magt har haft nogle privilegier, som man bare måtte leve med.«

Det er Emilia Moths historie om stjerneinstruktøren Feras Fayyad (billedet), der har været katalysatoren for erklæringen.
Det er Emilia Moths historie om stjerneinstruktøren Feras Fayyad (billedet), der har været katalysatoren for erklæringen. Foto: Thomas Lohnes
Vis mere

Er der nogle episoder, du kan huske, som stikker ud?

»Jeg tror faktisk, det er rigtig vigtigt, at det er dem, der har oplevet det på egen krop, som får lov til at sætte ord på, når de er klar, mens vi andre bare skal lytte,« siger Fauerby og fortsætter:

»Jeg tror samtidig, at det er vigtigt, at vi husker ikke at gå efter personerne, for så får vi bare 10-15 mænd – eller kvinder – som vi kan sætte op på en pæl og udstøde, men vi vil samtidig glemme, at der er en struktur og en kultur, vi skal gøre op med.«

Jakob Fauerby fortæller endvidere, at Dansk Skuespillerforbund i samarbejde med Producentforeningen, Danske Filminstruktører og Dansk Teater har igangsat en undersøgelse, der skal afdække problemet med seksuelle krænkelser i branchen.

»Det er vigtigt for mig som næstformand i Dansk Skuespillerforbund at sige, at det her er noget, vi tager rigtig alvorligt,« lyder det fra Fauerby.

Resultatet på undersøgelse kommer i slutningen af næste måned.