Selvom begge skuespillere byder på et flot repertoire, så er både Jake Gyllenhaal og Heath Ledger meget mindeværdige i filmen 'Brokeback Mountain.'

Den handler om et kærlighedsforhold mellem de to mænd, som de vælger at holde skjult, og temaet er noget, som den nu afdøde Ledger tog alvorligt, afslører Gyllenhaal.

Han har lavet et stort interview med magasinet Another Man, hvor han afslører de principper, som hans afholdte kollega havde.

Her husker han tilbage, at man i 2007 ville lave en joke om det erotiske forhold som Ledgers og Gyllenhaals karakterer havde til hinanden i filmen.

Jake Gyllehaal (t.h.) husker gode ting om sin ven og kollega Heath Ledger. Gyllenhaal stod gudfader for Ledgers datter, efter at have arbejdet sammen med ham i filmen 'Brokeback Mountain', som det her billede er fra.
Jake Gyllehaal (t.h.) husker gode ting om sin ven og kollega Heath Ledger. Gyllenhaal stod gudfader for Ledgers datter, efter at have arbejdet sammen med ham i filmen 'Brokeback Mountain', som det her billede er fra. Foto: HANDOUT
Vis mere

»Og Heath nægtede. Jeg var mere sådan, 'arh, okay ... 'whatever'. Sådan er jeg nok altid, ligesom 'det er bare for sjov.' Men Heath sagde 'det er ikke en joke for mig - jeg laver ikke nogen jokes om det.«

Sådan fortæller Gyllenhaal om sin kollega, som gik bort knap et år senere i januar 2008. Jake Gyllenhaal fortæller, at det var noget, han værdsatte ved Ledger.

»Det er det, jeg elskede ved Heath. Han jokede aldrig. Hvis nogen ønskede at lave en joke om historien eller lignende, så var han bare sådan 'nej, den handler om kærlighed. Helt simpelt.'«

Filmen høstede flere Oscars det år. Blandt andet vandt Ang Lee for bedste instruktør.

Williams og Heather var forlovede, inden de brød med hinanden i 2007.
Williams og Heather var forlovede, inden de brød med hinanden i 2007. Foto: LUCY NICHOLSON
Vis mere

Heath Ledger var desuden nomineret, som bedste mandlige skuespiller, og Jake Gyllenhaal for bedste birolle.

Inden sin død dannede Ledger i flere år par med Michelle Williams, som også spiller hans kone i filmen.

De fik sammen en datter i 2005, inden de gik fra hinanden i 2007.

Heath Ledger døde af hjertestop og en obduktion viste, at han havde en hel række stoffer i blodet.