Den 33-årige iværksætter Isabel Christensen har valgt at give stafetten videre efter seks år som indehaver af skønhedssalonen BLOW i København.
Hun oplyser, at det er medarbejderne Donya og Gitte, som overtager roret hos skønhedssalonen, der har adresse på Adelgade 6.
Selv skriver hun på sin Instagram-profil:
'Efter 6 år som indehaver af BLOW, har jeg valgt, at give nøglerne videre til mine dygtige piger, Donya og Gitte, som vil køre salonen videre i samme ånd.'
'Det har været en fantastisk tid, som jeg ikke ville være foruden. Tak til jer allesammen som har været med til at skabe succesen: både kunder, leverandører og venner af huset.'
Isabel Christensen åbnede BLOW 1. august 2013. For dem der ikke har indgående kendskab til salonen, så kan man få udført næsten alt, hvad hjertet begærer.
Salonen har specialiseret sig i vask og føntørring samt make-up, manicures og pedicures.
Men forretningskvinden har ikke tænkt sig at blive hjemmegående hustru for ægtemanden Casper Christensen, som hun har drengene Cooper og Jagger med.
'Jeg stopper, fordi at jeg har valgt at bruge min tid på mine drenge og nye spændende projekter. Kys og fortsat god fornøjelse i BLOW'
Hvad, det helt præcis indebærer, kan kun tiden vise.
Isabel Christensen er datter af Jarl Friis-Mikkelsen.
Hun blev viet med komikeren Casper Christensen i 2014.


