Det hele begyndte meget uskyldigt, da den amerikanske skuespiller Evan Peters natten til mandag stod på scenen under dette års Emmy-uddeling for at takke for den pris, han lige havde vundet.

Men da han vendte sig for at ville takke sin medskuespiller i serien 'Mare of Easttown', udviklede det sig en smule højlydt. Helt bogstaveligt.

For den 34-årige skuespiller, der vandt for bedste mandlige birolle i en miniserie eller film, lagde bestemt ikke skjul på, hvad han synes om Kate Winslet, som han spillede over for i krimiserien.

Først lagde han dog ud med blandt andet at takke sine forældre.

Her ses Kate Winslet ankomme til Emmy-uddelingen.
Her ses Kate Winslet ankomme til Emmy-uddelingen. Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

»Jeg er nødt til at takke min mor og far for at få mig til Los Angeles. I er skøre for at gøre det, men i aften skal vi drikke,« sagde han blandt andet, før han også takkede seriens instruktør, Craig Zobel, og en række andre.

Derefter vendte han sig mod 45-årige Kate Winslet – der selv senere vandt prisen for bedste skuespillerinde i en miniserie eller film for samme serie:

»Kate Winslet for...« indledte han, før han råbte det efterfølgende:

»AT VÆRE KATE WINSLET!«

Siden er klippet af de sekunder, hvor han råber sin tak til sin medskuespiller, blevet delt igen og igen på de sociale medier, hvor han bliver hyldet for sin reaktion:

'Evan Peters, der råber af Kate Winslet, er bogstaveligt hele verden, hver gang hun beriger os med sin tilstedeværelse,' skriver en bruger på Twitter, mens en anden skriver:

'Når du bare har brug for at takke Kate Winslet for at VÆRE KATE WINSLET!'

'Vi er alle Evan Peters,' skriver en tredje.

Evan Peters vandt sin pris foran Anthony Ramos for sin rolle i 'Hamilton', Daveed Diggs for sin rolle i 'Hamilton', Jonathan Groff for sin rolle i 'Hamilton', Paapa Essiedu for sin rolle i 'I May Destroy You' og Thomas Brodie-Sangster for sin rolle i 'The Queen's Gambit'.