'Himlen har taget imod dig som en engel', lyder det fra én af Luke Perrys stjerne-kolleger fra ungdomsserien Beverly Hills 90210.

Du kender hende som Brenda og Brandons gamle nabo hjemme fra Minnesota, som pludselig dukkede op i 5. sæson af 90'ernes kultserie Beverly Hills 90210.

Det var skuespilleren Tiffani-Amber Thiessen, der lagde krop og stemme til karakteren Valerie Malone, som skabte røre i den fasttømrede vennegruppe i den fashionable forstad, da hun dukkede op i serien efter mere end fire år.

Som flere andre af Luke Perrys både tidligere og nuværende kolleger, begræder også hun stjernens alt for tidlige død.

Det oprindelige cast fra Beverly Hills 90210.
Det oprindelige cast fra Beverly Hills 90210. Fra TV-Serien

Luke Perry døde mandag i denne uge af det slagtilfælde, som han blev ramt af 27. februar. Han blev 52 år gammel.

'Mit hjerte er tungt. Tabet af en mand, som i starten var min kollega, men som hurtig blev min ven. Han tog imod mig med åbne arme på min allerførste dag i #90210. En dag, som ikke var let for mig,' skriver hun og beskriver, hvordan Luke Perry hjalp hende med at falde til på settet.

'Jeg kom til et show, eller rettere en familie, som havde været sammen i mere end fire år. Men den mand tog mig under sine vinger og fik mig til at føle mig hjemme. Han fik mig til at føle, at jeg hørte hjemme i hans tv-familie.'

I tv-serien var Perrys karakter Dylan en rigtig charmør, som smeltede pigehjerter både i serien og blandt de mange kvindelige seere. At dømme efter Thiessens opslag var Luke Perry selv også populær blandt det modsatte køn.

Tiffani Thiessen spillede rollen som Valerie Malone i tv-serien Beverly Hills 90210.
Tiffani Thiessen spillede rollen som Valerie Malone i tv-serien Beverly Hills 90210. Francois Guillot

'Han var oprigtig, sød, varm, venlig, professionel og sjov som bare pokker. Og først og fremmest, selve definitionen på en gentleman.'

'Luke, du har efterladt et tomrum, nu da du ikke længere er i verden. Men himlen har helt sikkert taget imod dig som en engel.'

Luke Perry var omgivet af sin nærmeste familie, da han sov ind på St. Joseph's Hospital i Burbank, Los Angeles.

Blandt dem var den 18-årige datter Sophie og sønnen Jack på 21, som Perry har fra sit ægteskab med eks-konen Rachel 'Minnie' Sharp.