Rigtig mange kan sikkert huske, at der var en færøsk pige med navnet Tina, da der for et halvt års tid siden blev vist 'X Factor' på TV 2 fredag aften.

Tina Mellemgaard på 18 år sang forrygende godt og fik stor ros fra blandt andet den britiske verdensstjerne Jacob Collier, efter hun ved tredje liveshow sang hans nummer 'All I Need'.

Hun endte da også som nummer tre i sangprogrammet. Kun overgået af nummer to Kári Fossdalsá og vinderen Mads Moldt.

Men hvad laver den færøske pige så i dag?

Her ses Tina Mellemgaard i 'X Factor'.
Her ses Tina Mellemgaard i 'X Factor'. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

B.T. mødte lørdag eftermiddag Tina Mellemgaard, da hun var på scenen for at optræde ved en demonstration mod forholdene i Iran, der blev holdt ved Christiansborg.

»Jeg har det godt. Jeg er flyttet til København for to måneder siden og prøver at gå efter musikken,« siger hun og tilføjer:

»Jeg vil bare skrive musik og føle mig inspireret af den danske natur.«

Men er du i gang med en uddannelse, eller har du arbejde?

»Lige nu er det bare musik,« siger Tina Mellemgaard.

Så selvom 'X Factor' altså er et overstået kapitel for Tina, er det stadig musikken, hun satser på.