Rygterne har længe svirret, men nu skulle den altså være god nok.
Skuespilleren Jason Sudeikis har fundet kærligheden på ny efter bruddet med Olivia Wilde.
I hvert fald har People formået at fange Hollywood-stjernen hånd i hånd med skuespillerinden Keeley Hazell i New York City.
De to mødte hinanden under optagelserne til 'Horrible Bosses 2' i 2014 og har været venner lige siden.
Men efter Jason Sudeikis og Olivia Wilde i november gik fra hinanden efter ni års forhold, har rygterne lydt, at venskabet var begyndt at udvikle sig til mere.
Hverken Sudeikis eller Hazell har kommenteret forholdet mellem de to, men i og med de nu vandrer offentligt rundt hånd i hånd, tyder meget på, at der altså er hold i rygterne.

Rygterne begyndte for alvor i marts, da Keeley Hazell delte en story på Instagram, hvor man i baggrunden kunne se en speciel kamin.
En kamin, man også kunne se, da Jason Sudeikis deltog i dette års Golden Globe, hvor han medvirkede via videostream fra sit hjem i London.
Jason Sudeikis og Olivia Wilde var forlovet i hele syv år, men nåede aldrig at blive gift.
De har to børn sammen.