'Ok. Det er officielt. Du har tabt sutten,' lyder det fra en forbløffet bruger, som har efterladt en kommentar til et af Helena Christensens opslag på Instagram.

Flere stemmer i med 'wow', 'åh min gud' og 'du er skør'. Men hvad er det ved den 51-årige kvinde, der er så skørt og wow-agtigt? Nuvel, hun er i hvert fald ikke kuldskær.

Det beviser den danske model i en video, hun for nylig lagde på Instagram.

Videoen, som er akkompagneret med teksten 'May day - seneste forårssnevejr siden 1977', viser som hentydet i teksten en Helene Christensen i snevejr. Iført badedragt og på vej ned i en flod.

Og hun er iskold. Let usikker på benene men efter alt at dømme stålfast bevæger hun sig ud i floden og dypper størstedelen af kroppen i det kolde vand.

'Helena, ved du, hvor koldt vandet var?' vil en Instagram-følger vide.

'Åndssvagt koldt,' lyder det kontante svar fra modellen, der i samme forbindelse bliver kaldt modig.

Floden, som fik lov til at omfavne Helena Christensen, ligger ved Catskill Mountains - et bjergområde i den sydøstlige del af delstaten New York.

Det er netop her, modellen og hendes søn Mingus opholder sig, mens corona-pandemien hærgerer i USA og resten af verden.

At læse ud fra Helena Christensens Instagram-opslag har sønnen haft noget at sige i forhold til hendes kolde gys i floden. Og ovennævnte er da vist heller ikke det eneste af sin slags.

I et opslag delt på mors dag skrevet modellen: 'Jeg elsker dig så meget. Tak, fordi du bogstaveligt talt fløj ind i min verden for 20 år siden. Og tak, fordi du udfordrede mig til at hoppe i floden i dag'.

Med teksten følger et billede af mor og søn i en omfavnelse. Sidstnævnte er gået i sin mors fodspor og blevet model - og mor er stolt.