Prins Harry og hans kone, Meghan, har været på en sidste runde som fremtrædende medlemmer af det engelske kongehus mandag.

I den forbindelse lagde folk mærke til en sød detalje, som kan vise, hvor tæt knyttet ægteparret er.

For hvor de umiddelbart lignede nogen, som havde valgt hver sin farve til anledningen, afslørede en lille kastevind, at der måske var blevet talt mere sammen om hertugindens grønne kjole og prins Harrys jakkesæt.

Inde i prins Harrys blå jakkesæt gemte der sig nemlig et for, der var akkurat lige så smaragdgrønt som hertuginde Meghans kjole, som man kan se på billedet herunder.

Her kan man se det fine grønne for, som prinsen havde i sin jakke.
Her kan man se det fine grønne for, som prinsen havde i sin jakke. Foto: POOL
Vis mere

Hertuginde Meghan og prins Harry var klædt i det fine tøj, da de skulle deltage i en gudstjeneste, som var med til at fejre sammenslutningen af lande under Commonwealth.

Ud over prins Harry og hertuginde Meghan deltog hertugen og hertuginden af Cambridge, prins William og hans kone.

Hertuginden af Cambridge var ligesom sin svigerinde klædt i en meget klar farve – nemlig en flot rød kjole med tilhørende frakke.

Den engelske avis The Sun observerede, at de to hertuginder havde en mere afmålt hilsen i år i forhold til den, de havde sidste år.

Hertuginden af Cambridge, Kate, var klædt helt i rødt ved mandagens gudstjeneste i Westminster Abbey.
Hertuginden af Cambridge, Kate, var klædt helt i rødt ved mandagens gudstjeneste i Westminster Abbey. Foto: NEIL HALL
Vis mere

Sidste år gav de to kvinder hinanden et kindkys, hvor de i år nøjedes med et lille vink.

Det vides dog ikke, om det handler mere om frygt for corona frem for en strid mellem parterne.

Der har nemlig været skrevet meget om en mulig kontrovers mellem prins William og prins Harry.

Prins Harry og hertuginde Meghan har valgt at bruge store dele af deres tid i Canada, efter de har trukket sig som ledende medlemmer af det engelske kongehus.