Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Hvis man kender lidt til Gordon Ramsay, så ved man godt, at der aldrig bliver langt fingre imellem, når han har en mening.

Den britiske kendiskok er i den grad kendt for at sige tingene, som de er, og for ofte at bruge et sprog, der ikke er tilladt for børn.

Det gjorde sig også gældende, da han onsdag i talkshowet 'The Kelly Clarkson Show' fortalte om sin 23-årige datter Megans kæreste, Byron.

Det skriver E! Online.

Det unge par har tidligere været kærester, men gik fra hinanden, før de for nylig fandt sammen igen.

Men dette huede altså ikke ligefrem Gordon Ramsay.

»Han var okay i starten, men du vil have, at det er en rigtig mand, der er sammen med din datter, og han er lidt ynkelig,« lød det fra kendiskokken med et glimt i øjet.

»Byron tisser nok i bukserne af skræk et eller andet sted lige nu,« svarede talkshowværten Kelly Clarkson.

Men det fik dog ikke Gordon Ramsay til at stoppe stikpillerne rettet mod sin svigersøn.

»Jeg slår den lille nar ihjel,« sagde han med et grin.

Den 55-årige kendiskok fortalte i talkshowet også en historie om, hvordan han tidligere har ødelagt en date mellem datteren og hendes kæreste.

Det gjorde han ved at bede sin anden datter Tilly om nummeret på svigersønnen.

»Jeg vidste, de spiste middag sammen, så jeg ringede ham op gennem facetime og sagde: 'Byron, der er mig. Jeg er ikke din kommende svigerfar, din lille nar,« sagde Gordon Ramsay og fortalte, at hans svigersøn rystede i bukserne under opkaldet.

Kendiskokken afsluttede historien ved at fortælle, at hans datter tog telefonen og lagde på.

»Så uhøfligt,« lød det grinende fra kokken, der altså ikke umiddelbart lyder til at være den nemmeste svigerfar i verden.

Andre læser også