»Det her er uden tvivl årtusindets mest opreklamerede retssag.«

Sådan siger Ghislaine Maxwells bror, Ian Maxwell, til AP om retssagen, der mandag starter mod hans søster.

Her sidder hun anklaget af den amerikanske stat for at have assisteret, faciliteret og bidraget til milliardæren Jeffrey Epsteins mangeårige misbrug af mindreårige piger.

»Den (retssagen, red.) er lavet for at nedbryde hende. Jeg kan ikke se, det kan opfattes på nogen anden måde,« siger Ian Maxwell.

Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwell.
Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwell. Foto: LAURA CAVANAUGH, HANDOUT
Vis mere

Han understreger dog, at hun ikke vil blive nedbrudt, fordi hun er overbevist om sin egen uskyld..

Men det er den amerikanske stat altså ikke enige i, og derfor har 59-årige Ghislaine Maxwell siddet fængslet siden juli 2021.

Hun har gentagende gange anmodet om at komme i husarrest, men dette er blevet afvist, da retten mener, det er forbundet med for stor flugtrisiko.

Noget, som også er helt uforståeligt for Ian Maxwell.

»Det er ikke i orden. Nogle mere berømte og berygtede personer er kommet ud af fængslet mod kaution. Senest ham, der dræbte George Floyd, en morder. John Gotti, endnu en morder og gangster. Harvey Weinstein, Bill Cosby, Bernie Madoff. Det er alle mænd, som kom ud mod kaution. Ghislain er en kvinde, der af en eller grund ikke må komme ud mod kaution.«

Ifølge Ian Maxwell sidder søsteren kun anklaget, fordi staten vil have, at nogen skal bøde for Jeffrey Epsteins forbrydelser. Milliardæren begik selvmord i 2019, da han sad fængslet.

Også de forhold Ghislaine Maxwell sidder fængslet under, vækker brorens kritik..

Han fortæller, at hun sidder i isolation i en celle uden naturligt lys med ikke andet end en betonseng og et toilet. Hun kan ikke sove, da hun er konstant opsyn af fire vagter, som tror, hun er selvmordstroet. Ubegrundet, mener Ian Maxwell.

Ghislaine Maxwell selv har afvist alle anklager mod hende.