Den tidligere tennisstjerne og tv-personlighed Frederik Fetterlein er blevet single.

Dermed er bryllupsplanerne med hans forlovede, den 31-årige svensker, Andrea Tolic, aflyst.

Det skriver Se og Hør.

»Jeg tror bare, at vores problem er, at hun bor i Sverige, og mit problem er tit, at jeg har mine to børn. Ikke at jeg tror, det var det. Men jeg lever et ungdommeligt liv. Jeg lever et ret crazy liv,« siger Frederik Fetterlein til ugebladet.

Frederik Fetterlein er ikke vendt tilbage på B.T.s henvendelser angående bruddet.

Frederik Fetterlein og Andrea Tolic tilbage i 2015. Parret blev kærester i slutningen af 2014, og forlovet fem måneder senere, da Frederik Fetterlein gik på knæ på hotelværelset på deres ferie i Sankt Tropez.
Frederik Fetterlein og Andrea Tolic tilbage i 2015. Parret blev kærester i slutningen af 2014, og forlovet fem måneder senere, da Frederik Fetterlein gik på knæ på hotelværelset på deres ferie i Sankt Tropez. Foto: Henrik R. Petersen
Vis mere

Men allerede for et år siden fortalte den tidligere tennisspiller, at Andrea Tolics ønske om at få sit eget barn kunne blive et problem for parret.

»Jeg skal aldrig sige aldrig, men umiddelbart bliver det et nej til børn. På et tidspunkt vil hun vel have børn, men jeg er blevet bedre til at tænke fornuft og ikke bare sig ja. Og jeg er ikke sikker på, at jeg er klar til at få flere børn,« lød det dengang fra tennisstjernen.

31-årige Andrea Tolic og 51-årige Frederik Fetterlein blev forlovet 2. maj 2015, da Fetterlein efter fem måneders forhold gik på knæ under en ferie i Sankt Tropez.

Men nu er syv års langdistanceforhold og pendlen mellem Islands Brygge og Helsingborg altså slut.

Frederik Fetterlein har sønnen Tobias på 20 år med sin ekskone, fotomodellen Tereza Moxová, samt sønnen Sean på 13 år med sangerinden Saszeline Sørensen.