Det er bestemt ikke hver dag, man får lov til at komme med ind i privaten hos tidligere medlemmer af Kongehuset.

Det gør vi nu.

B.T. har fået lov til at bringe helt nye billeder fra grevinde Alexandras 215 kvadratmeter store villa på Vilvordevej i Charlottenlund.

Da villaen først blev sat til salg i juni, kunne man kun se haven og huset udefra. Men mandag kunne ejendomsmægleren Lützau vise billeder helt inde fra grevindens private gemakker.

Det 215 kvadratmeter store etplanshus fra 1963 er til salg til den nette sum af knap 15 millioner kroner. Får Alexandra prisen uden nedslag, kan hun se frem til en fortjeneste på lidt over fem millioner kroner.

Køkkenet.
Køkkenet. Foto: Lützau
Vis mere
Køkkenet.
Køkkenet. Foto: Lützau
Vis mere

I sin tid flyttede grevinden til villaen i Charlottenlund, for at hun og sønnerne, prins Nikolai og prins Felix, kunne komme tættere på prins Joachims tidligere bopæl på Emiliekildevej i Klampenborg.

Sidenhen er både prins Joachim dog flyttet til Frankrig, og prins Nikolai skal tilbringe et semester i Paris det kommende studieår.

Desuden har B.T. kunnet afsløre, at prins Felix også er fløjet fra reden.

Derfor er der ikke længere nogen pointe i at bo i Charlottenlund for den tidligere prinsesse.

Stuen.
Stuen. Foto: Lützau
Vis mere
Stuen.
Stuen. Foto: Lützau
Vis mere

I stedet har hun købt sig en ny lejlighed i Indre København på Klerkegade.

Hun går altså fra villaen på 215 kvadratmeter til lejligheden, der rummer 168 kvadratmeter.

Her vil hun udforske sit nye liv som karrierekvinde og nyde godt af hovedstadens kultur- og restaurantliv.

I sommer kunne B.T. fortælle, at grevinden har fundet kærligheden i erhvervsmanden Nicolai Peitersen, og mon ikke han også bliver at finde i den nyindkøbte lejlighed fra tid til anden.

Grevinde Alexandras soveværelse.
Grevinde Alexandras soveværelse. Foto: Lützau
Vis mere
Badeværelset.
Badeværelset. Foto: Lützau
Vis mere

Grevinden har tidligere stiftet bekendtskab med storbylivet i København.

Det gjorde hun, da hun efter skilsmissen fra Martin Jørgensen i 2015 bosatte sig i en lejet luksuslejlighed på 300 kvadratmeter i Store Kongensgade i København K.

Det blev dog en kort fornøjelse, og i 2018 flyttede hun ind i villaen på Vilvordevej.

En villa, der tidligere har huset fodboldlegenden Preben Elkjær.

Spisestuen.
Spisestuen. Foto: Lützau
Vis mere