Danskerne valfarter til Kim Larsens hjem og hans stamværtshus, Lørups Vinstue, i Odense søndag, efter den folkekære nationalskjald sov ind søndag morgen.

Blandt dem er de to brødre Thomas og Anders Grønnegaard Hansen, som er mødt op ved Kim Larsens hjem, der ligger i samme bygning som stamværtshuset, for at vise deres sidste respekt med en elefantøl til sangeren.

I videoen ovenfor kan du se, hvordan de to brødre siger farvel til Larsen – og særligt Thomas kunne ikke holde tårerne tilbage, da elefantøllen havde fundet sin plads.

Kim Larsen blev 72 år. Han sov stille ind med sin hustru, Liselotte Kløvborg Larsen, og børn omkring sig.

Efter den lille ceremoni skal 44-årige Thomas og 40-årige Anders, der begge bor i Odense, ud at drikke en gravøl og mindes nationalskjalden.

De to brødre er ikke de eneste, der har været forbi med øl, blomster og kort for at mindes Kim Larsen.

Nedenfor kan du se et udvalg af buketterne og de kort, folk har skrevet.

Kim Melius Flyvholm Larsen, som var musikerens fulde navn, blev født i København, hvor han voksede op. I 1968 blev han folkeskolelærer, indtil musikken for alvor trak i ham.

Blomster og øl ved Kim Larsens hjem.
Blomster og øl ved Kim Larsens hjem. Foto: Jens Anton Havskov
Vis mere

Han flyttede ind på Sofiegården på Christianshavn kort efter, hvorefter han mødte Franz Beckerlee og Wili Jønsson, som han sammen med Bjørn Uglebjerg dannede gruppen Gasolin' med.

I 2018 aflyste Kim Larsen en række koncerter efter at have kæmpet med prostatakræft gennem længere tid.

Alligevel insisterede han på at komme tilbage for at spille for sine fans.

Kim Larsen boede i Odense, da han døde.

Et lille kort, som er lagt med en buket blomster.
Et lille kort, som er lagt med en buket blomster. Foto: Jens Anton Havskov
Vis mere

Opgangen til Kim Larsens lejlighed.
Opgangen til Kim Larsens lejlighed. Foto: Jens Anton Havskov
Vis mere