»Jeg er blevet misbrugt mange gange efterhånden. Det er mega belastende, men jeg har ikke tænkt mig at gøre noget ved det.«
Sådan lyder ordene fra tv-personligheden Sisse Fisker, der i den seneste tid er en ud af mange kendisser, der har været misbrugt på de sociale medier i falske artikler, hvor vedkommende sponsorerer et produkt, der lover guld og grønne skove.
»Det virker som en ret ulige kamp som enkeltstående person at køre sag mod svindlerne,« slutter hun.
Hun er langt fra den eneste. Lene Beier, Lise Rønne, Sofie Linde, Cecilie Frøkjær og Puk Elgaard er blandt de kendte danskere, der på det seneste er misbrugt på de sociale medier i indhold, som foregiver at være sponsorerede artikler.
B.T. har også fået en kommentar fra nyhedsoplæser Natasja Crone fra TV 2, der ligeledes bliver misbrugt i samme reklame som ovenstående.
»Jeg er opmærksom på det. Om der rent faktisk findes de produkter, de reklamerer for står, hen i det uvisse. Men at bruge mig er ren fup,« siger hun og uddyber:
»Andre oplever dog at blive misbrugt kommercielt i langt højere grad end jeg, men det ændrer ikke ved, at det er ærgerligt og urefærdigt, at folkene bag tilsyneladende ikke kan stoppes. For der er nok nogen, der lokkes til at købe deres fup-produkter. Og det er synd.«
Ifølge Facebooks nordiske kommunikationschef Peter Münster er de på sagen:
»Vores grundlæggende holdning er, at vi ikke vil have den slags på vores platform. Men det vanskelige er så, hvem skal definere, hvad der er sandt og falsk. Det, vi kan gøre, er at give uafhængige faktatjekkere bedre værktøjer til rådighed, og klæde folk bedre på,« siger han.
Han henviser til TjekDet, som er skabt i samarbejde med Mandag Morgen. Initiativet, som du kan læse mere om i faktaboksen, er omkring fire uger gammelt og er lavet i håbet om, at man kan komme fake news til livs op til et kommende folketingsvalg.
»Mange af de falske informationer bliver delt af falske profiler. Dem fjerner vi så snart, vi bliver gjort opmærksom på dem,« siger han og fortsætter:
»Hvis en side gentagne gange spreder misinformation af denne type, så kan vi fratage dem muligheden for at tjene penge.«
Han mener dog, at det under alle omstændigheder er så godt som umuligt at komme helt til livs, fordi der vil altid være folk med onde intentioner.
»Det er som et våbenkapløb. Nogen vil noget, som er skidt for det store fællesskab. Dem sætter vi ind overfor, men så finder de en ny måde at gøre det på. Det er en endeløs kamp, hvor vi piller noget ned, og så bliver noget nyt lagt op. Det er vores opgave hele tiden at komme foran,« siger han.
Peter Münster fortæller blandt andet, at Facebook i årets første kvartal har slettet knap 600 millioner falske profiler på det sociale medie.
Sikkerhedsekspert Peter Kruse fra IT-sikkerhedsfirmaet CSIS forklarer, at bagmændene er svære at fange.
Enten er der tale om organiseret kriminelle, som har allieret sig med nogle dansktalende kriminelle. Eller også er det unge opportunistiske danskere, som ved, hvem de snører ved at bruge kendte danskere og kendte brands på at legalisere deres kriminelle aktiviteter.
»Så længe det ikke har nogen konsekvens, kan jeg godt forstå, man er opgivende. At det føles, som om man banker i en pude, når man kontakter politiet og Facebook. Hvis man ikke får andet end larmende tavshed, kan jeg godt forstå, man bliver frustreret,« siger han.
Ifølge sikkerhedseksperten har der været en markant bølge af disse typer falske artikler på Facebook.
CSIS har især haft fokus på artikler, hvor kendte som Anders Matthesen og Jes Dorph Petersen er blevet misbrugt i artikler, hvor det hævdes, de har tjent en formue på at investere i kryptovaluta.
Han mener også, at de kriminelle er dygtige til at gå efter én bestemt målgruppe.
»Det minder mig en smule om tv-shop. Uden at fornedre nogen så henvender det sig til en specifik målgruppe. Mit eneste råd er i virkeligheden, at hvis ting bliver oversolgt, skal man tænke sig om en ekstra gang. Kan man stole på et produkt, der siger, at man kan ligne en på 20 år, selvom man er 40 år?« slutter Peter Kruse.
