Så har Tom Cruise endnu engang formentlig skabt negative overskrifter med sin særlige religion.

Den 56-årige Hollywood-stjerne har siden 1990 været medlem af den nyreligiøse bevægelse scientology, hvilket nu angiveligt har skabt splid i familien.

Ifølge Daily Mail skal Tom Cruise og hans ekskone Nicole Kidmans 24-årige søn, Connor Cruise, snart giftes med sin italienske kæreste Silvia. Der er bare et problem:

Tom Cruise har nægtet Nicole Kidman adgang.

Tom Cruise med børnene Isabella og Connor.
Tom Cruise med børnene Isabella og Connor. Foto: GABRIEL BOUYS
Vis mere

De to skuespillere var gift fra 1990 til 2001 og fik sammen to adoptivbørn, Isabella Jane Cruise og Connor Cruise.

Nicole Kidman meldte sig på grund af Tom Cruise ind i scientology, men da de blev skilt, forlod hun bevægelsen igen, og det skulle efterfølgende have skabt en masse problemer.

En anonym kilde siger ifølge Daily Mail til onlinemediet Radaronline, at Tom Cruise ikke vil have Nicole Kidman med til brylluppet, da hun ikke er medlem af scientology.

»Det er Tom, der står bag, og det bliver som han har sagt. Tom skulle have ringet til Connor, som var enig. Han tilbeder sin far og ville aldrig gå imod ham,« lyder det angiveligt fra den anonyme kilde.

Tom Cruise med sønnen Connor.
Tom Cruise med sønnen Connor. Foto: RUSTY JARRETT
Vis mere

Begge Nicole Kidman og Tom Cruises børn er medlem af scientology, og da parret blev skilt, fik Tom Cruise forældremyndigheden.

Siden har Nicole Kidman udtalt sig kritisk om religionen.

Da datteren Isabella på 26 år blev gift i 2015, var Nicole Kidman heller ikke til stede - selvom hun var i London, hvor det blev afholdt.

Tom Cruise deltog heller ikke, men det var ifølge Daily Mail, fordi han var optaget af noget arbejde. Nicole Kidman udtaler sig sjældent om sine børn.

Sidste år sagde hun kort til det australske magasin Who:

»Jeg er ret privat omkring det. Jeg bliver nødt til at værne om vores forhold. Jeg ved med 150 procents sikkerhed, at jeg ville ofre alt for mine børn.«

Tom Cruise har udover de to adoptivbørn også datteren Suri Cruise på 12 år sammen med sin anden ekskone Katie Holmes.

Nicole Kidman fik efter sit ægteskab med Tom Cruise to børn med country-sangeren Keith Urban.