Elton John og hans ægtemand, David Furnish, er i sorg.

Den 73-årige ikoniske popsangers svigerfar, Jack, er nemlig gået bort. Han blev 90 år gammel.

Det skriver magasinet Hello, der har baseret deres artikel på et opslag, som 58-årige David Furnish søndag delte på Instagram. I opslaget skriver filmpoduceren, at hans far sov stille ind lørdag nat.

»Far overkom traumer, såsom at hele hans familie blevet revet fra hinanden under begge Verdenskrige. Han søgte fred og tryghed i min elskede mors arme og formåede at bygge et solidt og kærligt familieliv, hvor vi alle kunne blomstre,« skriver Elton Johns ægtemand i opslaget.

I opslaget har David Furnish delte en række billeder, hvoraf et af dem netop er af hans far og hans mor, som gik bort i oktober sidste år.

»Far er sammen med mor nu. Det sted, han altid helst ville være. Tak for alt, du gjorde for mig, far. Du opfordrede mig til at være selvstændig og stærk. At tro på, at jeg kan opnå mine mål gennem hårdt arbejde og venlighed. Dyder, jeg forsøger at lære mine sønner hver eneste dag,« skriver David Furnish i opslaget.

Filmproduceren har to sønner – Elijah på syv og Zachary på ni – sammen med Elton John, som han fandt sammen med i 1993. Begge sønner er født af en surrogatmor.

I sit rørende opslag fortæller David Furnish, der har to brødre, at hans far på grund af sin høje alder voksede op med et 'begrænset livssyn', men at han alligevel støttede sønnens homoseksualitet.

Elton John med sin ægtemand, David Furnish.
Elton John med sin ægtemand, David Furnish. Foto: YANN COATSALIOU
Vis mere

'Far var en gammeldags konservativ mand, som så livet gennem begrænsede linser, som han havde fået under sin opvækst, og som de fleste konservative mennesker, så frygtede han, hvad han ikke kendte til,' skriver Furnish og fortsætter:

'Men han stoppede aldrig med at forbløffe og overraske mig med sine evner til at lære og vokse, når hans sønner udviklede hans horisont gennem deres egne livserfaringer. Han var til stede ved fødslen af begge mine sønner og var fuld af glæde på Eltons og mine vegne.'

Det er meget sjældent, at Elton John og David Furnish snakker offentligt om deres sønner, men så sent som i september, følte sidstnævnte sig nødsaget til at forsvare, at de havde slettet surrogatmoderens navn på deres sønners fødselattest.

Det gjorde han, fordi den australske forfatter Germaine Greer havde kritiseret parrets valg.

'Kære, fru Greer. Jeg vil aldrig forstå, hvorfor mennesker som dig offentligt kritiserer ting, I tydeligvis ikke aner noget som helst om,' skrev Furnish på Instragram og fortsatte:

'Den ekstraordinære kvinder, der bar begge vores sønner, er en privat person. Hun søger ikke offentlighedens opmærksomhed, som du gør. Derfor valgte vi i fællesskab at fjerne hendes navn fra vores sønners fødselsattest, fordi vi på den måde kan beskytte hendes identitet.'

David Furnish skrev endvidere, at det endte med at vise sig at være en klog beslutning, da en journalist 'på ulovlig vis formåede af få fingrene i fødselsattesterne.'

'En ret spektakulær formåen, siden vi ikke engang selv havde modtaget vores kopi,' skrev filmskaberen og bad herefter Germaine Greer om at blande sig uden om deres liv.

Du kan se hele David Furnish' opslag om sin afdøde far herunder: