Efter år med misdannelse: Skal have 'fjernet ansigtet'
Efter flere års uvished er der endelig håb for realitystjernen om at få udbedret den uforklarlige ansigtsmisdannelse.

Efter flere års uvished er der endelig håb for realitystjernen om at få udbedret den uforklarlige ansigtsmisdannelse.

Tiden er inde.
'The Real Housewives of Beverly Hills'-kendissen Brandi Glanville skal have »fjernet sit ansigt«, som hun selv beskriver det.
Indgrebet sker, efter hun i flere år har døjet med uforklarlig deformitet i ansigtet, som B.T. tidligere har beskrevet.
»Dr. Carlo Henrado fjerner mit ansigt på fredag og vil foretage en undersøgende operation for at udføre en slags kraftig vask under min hud,« lyder det fra Brandi Glanville i sin selvbetitlede podcast.
Ifølge hende har lægen identificeret to pletter under hendes hud, som han mener kunne være svampekugler eller noget levende.
Selve indgrebet, hvor der med hendes egne ord bliver gået ind med »en højtryksrenser, knive og alt det der lort«, er hun både spændt på og nervøs for.
Gennem tiden har der været mange bud på, hvad hendes ansigtsmisdannelse skyldtes.
Budene har blandt andet lydt på parasitter i ansigtet, stressbetinget ødem og lækkede brystimplantater, før hun senere fik diagnosticeret en godartet svulst i ansigtets lymfeknuder.
Om operationen ender med at rode bod på Brandi Glanvilles årelange ansigtslidelse, må tiden nu vise.