Brandi Glanville, der er model og kendt fra tv-programmet 'The Real Housewives of Beverly Hills' har lidt.

I årevis troede hun det var en kødædende parasit, som åd hendes ansigt, men virkeligheden var en anden.

Nu er hun blevet klogere og har nu lært en virkelig hård lektie om ikke at vedligeholde sine brystimplantater. Det sker efter, at en brystoperation, hun fik for to årtier siden, vendte hendes liv på hovedet for et par år siden.

Årsagen varm at hendes brystimplantater var bristet og lækkede silikone ud i hendes krop og tilstoppede hendes lymfeknuder. Det skriver TMZ.

Dette førte til en grim infektion, der deformerede hendes ansigt.

I mange år har hun ikke vidst, hvad årsagen var. Hun har gennemgået 21 lægebesøg, før en ultralydsscanning gav svaret.

»Jeg var chokeret, for det er implantater, jeg har haft i næsten 20 år. De så fine ud, de føltes fine. Mammografien sagde, at de var fine, og det var først, da jeg fik en ultralydsscanning,« tilføjede hun.

»Man burde virkelig skifte sine brystimplantater hvert 10. år, og jeg gjorde det bare ikke.«

Trods sin erfaring sagde reality-tv-stjernen, at hun ikke ville fortælle andre, at de ikke skulle få brystimplantater, men hun ville opfordre dem til at »holde øje med« at vedligeholde dem.