Mange har haft en mening om den berygtede sag med milliardær Jeffrey Epstein, der er anklaget for sextrafficking og overgreb på unge piger.

Og nu melder USA's præsident, Donald Trump, sig også i koret.

Ordene falder til Epsteins højre hånd, hans tidligere kæreste Ghislaine Maxwell, som blev anholdt i starten af juli – mistænkt for at hjælpe Jeffrey Epstein med seksuelt at udnytte og misbruge flere mindreårige piger mellem 1994 og 1997, lyder det fra FBI.

Til Ghislaine Maxwell siger Trump, at han ønsker hende alt godt.

 FBI anholdt torsdag 2. juli afdøde Jeffrey Epsteins langvarige partner Ghislaine Maxwell. Hun risikerer 35 års fængsel for sin rolle i Epsteins misbrug af unge piger. (Foto: LAURA CAVANAUGH, HANDOUT/Ritzau Scanpix)
FBI anholdt torsdag 2. juli afdøde Jeffrey Epsteins langvarige partner Ghislaine Maxwell. Hun risikerer 35 års fængsel for sin rolle i Epsteins misbrug af unge piger. (Foto: LAURA CAVANAUGH, HANDOUT/Ritzau Scanpix) Foto: LAURA CAVANAUGH, HANDOUT
Vis mere

Det skete ved en pressekonference, som egentlig var stablet på benene for at adressere den voldsomme coronakrise, landet er i.

Her valgte en journalist at spørge ind til sagen med Ghislaine Maxwell. Vedkommende spurgte til anholdelsen af Ghislaine Maxwell, og hvad det kunne betyde for de mange magtfulde mænd, som Jeffrey Epstein omgikkes.

»Jeg ved ikke, jeg har ikke rigtig fulgt så meget med. Jeg ønsker hende det godt, for at være ærlig,« lød det indledningsvist fra den amerikanske præsident, inden han fortsatte:

»Jeg har mødt hende flere gange over årene, især fordi jeg boede i Palm Beach, og jeg går ud fra, at de boede i Palm Beach. Men jeg ønsker hende det godt, ligemeget hvad det er.«

Ghislaine Maxwell appears via video link during her arraignment hearing where she was denied bail for her role aiding Jeffrey Epstein to recruit and eventually abuse of minor girls, in Manhattan Federal Court, in the Manhattan borough of New York City, New York, U.S. July 14, 2020 in this courtroom sketch. REUTERS/Jane Rosenberg
Ghislaine Maxwell appears via video link during her arraignment hearing where she was denied bail for her role aiding Jeffrey Epstein to recruit and eventually abuse of minor girls, in Manhattan Federal Court, in the Manhattan borough of New York City, New York, U.S. July 14, 2020 in this courtroom sketch. REUTERS/Jane Rosenberg Foto: JANE ROSENBERG
Vis mere

I sagen, som har fået meget medieopmærksomhed verden over, var milliardær Jeffrey Epstein blevet anholdt og sigtet for overgreb på mindreårige, men han begik selvmord i fængslet i august 2019.

En hel række ofre er blandt andet stået frem i Netflix-dokumentaren 'Jeffrey Epstein: Filthy Rich', hvor de anklager ham for at have manipuleret, udnyttet og voldtaget dem.

I dokumentaren bliver der desuden forklaret, hvordan pigerne endte med at indgå i et kompliceret 'pyramidespil' for unge piger, som så blev udsat for sexovergreb.

En af påstandene i dokumentaren er blandt andet, at Ghislaine Maxwell foruden selv at deltage i overgrebene også truede de ofre, som ville stå frem og fortælle Epsteins overgreb.

Flere magtfulde mænd bliver også anklaget i serien, og desuden bliver det fortalt, hvordan Jeffrey Epstein ville invitere magtfulde personer hjem til sig og optage dem i skjul.

På den måde ville han have video-beviser, hvis de også forgreb sig på nogle af pigerne i selskabet. Noget, ofrene siger, han og Maxwell tilskyndede.