Silas Holst kunne kort inden jul glæde sig over sin og dansepartneren Nukaka Coster-Waldaus præstation i 'Vild med dans' – men glæden var bittersød.

Dagen efter finalen delte den populære danser og musicalstjerne et opslag på sin Instagram-profil, hvor han beskrev, at flere havde sendt ham morbide dødstrusler i forbindelse med hans optræden i programmet.

'Jeg skal dø, fordi jeg er det ulækreste menneske, der ikke fortjener at se morgendagens lys, da verden ville være bedre uden en så stor dramaqueen, der ovenikøbet er blevet rynket, gammel og mest af alt ligner en kz-fange efterhånden,' lød det blandt andet i Silas Holsts Instagram-opslag.

Det er fuldstændig uhørt, at der åbenbart findes mennesker derude, der – gemt bag skærme – synes, det er i orden at skrive så horrible ting til andre mennesker.

Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst endte på en tredjeplads i årets 'Vild med dans'.
Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst endte på en tredjeplads i årets 'Vild med dans'. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Desværre er Silas Holst ikke den eneste kendis, der må lægge ryg til voksne menneskers galde.

Tidligere på året bragte vi på B.T. et stort interview med 'Kender du typen'-eksperten Anne Glad, der ligeledes oplever at få hadbeskeder fra en lang række danskere.

Grimme kommentarer om hendes udseende, om hvor pinligt det er, at hun blev mor som 45-årig.

Desværre er hadbeskeder udbredt på internettet, og politikere og meningsdannere modtager også uhyrligheder. Men når selv mennesker, der deltager i så uskyldige programmer som 'Vild med dans', kan overfuses på den måde, så er det altså et tegn på en kultur, der er stukket helt af.

Nikita Klæstrup delte for nylig en besked, hun havde modtaget i sin Instagram-indbakke, hvor der slet og ret stod:

'Hvad så, mand, skal du kneppes eller hvad?'

Fælles for alle disse beskeder er, at man står tilbage og tænker: Hvad fanden har folk gang i?

Hvem er de her voksne mennesker, der i ramme alvor sætter sig ned og bruger tid på at sende andre mennesker den slags galde?

Nikita Klæstrup valgte at dele en grov besked, hun fik i sin Instagram-indbakke – og det startede en heftig debat.
Nikita Klæstrup valgte at dele en grov besked, hun fik i sin Instagram-indbakke – og det startede en heftig debat. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Mange er helt almindelige mennesker med job, børn, børnebørn og feriebilleder på sociale medier. Silas Holst har også selv påpeget, at det netop er denne type – helt almindelige voksne mennesker, der sender ham de mest hadefulde beskeder.

Det er åbenbart mennesker, der glemmer al pli, fordi de sidder gemt bag en skærm.

Vi har tit haft fokus på, at unge mennesker skal lære at tale ordentligt. I mellemtiden har vi vist glemt de voksne, og her er der tydeligvis mange, der trænger til en lektion eller ti.

En undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd har vist, at den hårde tone får 57 procent af de 16-26-årige til at melde sig helt ud af den offentlige debat. Sådan skal det ikke være.

Spørgsmålet er, hvad vi gør ved problemet med hadbeskeder.

Nikita Klæstrup valgte for nylig at dele den ubehagelige besked, hun havde fået. Uden at sløre afsenders navn, som mange ellers vælger at gøre.

Det afstedkom stor debat – og endnu flere hårde ord med på vejen fra afsenderen, der var motocrosskøreren Alex Porsing.

»Det var bare for at starte en debat,« sagde han.

Jeg håber egentlig, den forklaring var et opfundet skalkeskjul fra en mand, der mest af alt er ked af, at han er blevet opdaget – og udstillet.

I vores artikel om sagen spurgte vi læserne, om de kunne forstå behovet for at dele denne type besked. 60 procent af de mere end 15.0000, der har svaret, kan godt forstå Nikita Klæstrup.

Og det kan jeg sådan set også.

Jeg siger ikke, man som kendt menneske partout skal offentliggøre navne på dem, der skriver grimt til en. Det vil altid og naturligvis afhænge af den enkelte sag – men selv om man er et kendt og offentligt menneske, skal man naturligvis ikke finde sig i hvad som helst – slet ikke den slags hadefulde beskeder.

Jeg vil virkelig ønske, at 2021 ikke bare bliver året, hvor vi endelig bliver vaccineret mod coronavirus – men også året, hvor vi lærer at tale ordentligt til hinanden – også på internettet.