Tårerne trillede ned ad kinderne på den kendte frisør Dennis Knudsen, der torsdag middag grædende stod i Sct. Pauls Kirke i Korsør for at tage imod de mange gæster, der kom for at sige et sidste farvel til hans datter Naomi.

Den lille halvanden måned gamle pige døde pludselig natten til 1. november.

Mens en kraftig blæst foran kirken fik flaget på halv til at blafre voldsomt, kunne den lille hvide babykiste anes for enden af kirkens blomsterbeklædte gang.

Dennis Knudsen har givet pressen lov til at komme ude ved kirken, men han ønsker, at selve kirkeceremonien, der begyndte klokken 12.30, forbliver privat.

Dennis Knudsen var helt knust, da han tog imod gæsterne.
Dennis Knudsen var helt knust, da han tog imod gæsterne. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Byrd
Vis mere

Ved afslutningen på bisættelsen bar Dennis Knudsen selv kisten ud med en støtte på den anden side.

Det var en meget berørt Dennis Knudsen, der hulkende fik sat kisten i rustvognen, der stod ventede ude foran.

Efter takkede kendisfrisøren sine gode venner for at være til stede i kirken.

Vennerne samlede sig hurtigt om Dennis, der tog imod ham i et gruppekram.

Foto: Jens Nørgaard / Byrd
Vis mere

Den officielle dødsårsag er ikke meldt ud, men Dennis Knudsen tilføjede i sit første opslag om det tragiske tab hashtagget 'vuggedød', hvorfor det formodes, at det kan være årsagens til tabet af Naomi.

Det frygtelige tab står i skærende kontrast til den glæde, som den kendte frisør kunne berette om, da han ventede de to piger, Naomi og Aura, som kom til verden i midten af september i USA.

Dennis Knudsen var på det tidspunkt allerede far til sønnerne Lukas og Noah, og fødslen af de to døtre skulle fuldende hans lille familie.

I et interview med B.T. forklarede den 58-årige Dennis Knudsen, at årsagen til, at han ønskede at udvide familien til fire børn, som han har fået med to forskellige amerikanske rugemødre, var for også at sikre børnene – så de havde hinanden, hvis der nu skulle ske ham noget:

Sct. Pauls Kirke i Korsør.
Sct. Pauls Kirke i Korsør. Foto: Jens Nørgaard / Byrd
Vis mere

»Men hvis børnene har hinanden, kan de skabe deres egen familie. Det er i deres tarv, at de får en familie, de kan være sammen med,« forklarede Dennis Knudsen.

Tabet af Naomi har berørt den kendte frisør dybt.

På Instagram bad han om ro til at komme gennem den svære tid.

'Vi ønsker (hele familien) fred og ro til at være i sorgen sammen,' lød det fra Dennis Knudsen efter tabet af Naomi.