Den 27-årige danske model Josephine Skriver er blevet udnævnt som Sports Illustrated Swimsuit 2020 'Rookie of the Year'.

'Rookie of the Year' er en pris, som magasinets læsere stemmer om årligt. Hvert år kan de vælge mellem en række kvindelige bikinimodeller - og i år var danske Josephine Skriver blandt det udvalgte.

Efter frigivelsen af ​​dette års nummer af Sports Illustrated Swimsuit den 13. juli stemte fans og chefredaktør, MJ Day, på årets næste Rookie og gav i sidste ende titlen til Josephine Skriver.

I en pressemeddelelse har chefredaktør, MJ Day, blandt andet skrevet:

'I sit første år var hun vært for vores første Super Bowl Sirius radioprogram, fungerede som vores officielle Super Bowl-korrespondent og brugte hendes platform til at deltage i vores mission om at ændre den kulturelle samtale omkring skønhed. Josephine eksemplificerer, hvad det betyder at være en SI badedragt-model, og vi kunne ikke være lykkeligere over at udnævne hende til vores årets Rookie i 2020!'

Josephine Skriver har arbejdet for flere store mærker herunder Victoria' Secret. Udover det, er hun også en velkendt talsmand for LGBTQ+, en bevægelse som går ind for lesbiske, homuseksuelle og transkønnedes rettigheder.

Josephine Skriver var blandt de otte finalister, som Sports Illustrated havde udvalgt til at kæmpe om titlen.

Hun var oppe imod modeller som Anita Marshall, Marquita Pring, Kim Riekenberg, Valentina Sampaio, Lorena Duran, Brooks Nader og Hyunjoo Hwang.

Tidligere har den danske model Nina Agdal også deltaget i kampen om at blive årets Rookie hos Sports Illustrated.