Demi Moores datter den 26-årige Tallulah Willis fortæller nu åbent om hendes forhold til sin mor. Det gør hun i forbindelse med mors dag.

Her har Tallulah Willis delt et billede på sin Instagramprofil, hvor hun står sammen med sin Demi Moore. I det fortæller hun, at hun ikke altid har haft et godt forhold til sin mor, og at tiden omkring mors dag har været meget smertefuld for hende.

Det skriver det amerikanske magasin People. I opslaget skriver Tallulah Willis:

'Jeg sender kærlighed og styrke til alle, der snart skal være mødre, trætte mødre, stedmødre, og mødre som har mistet noget meget dyrebart. Jeg sender det til enhver, der kæmper for at fejre en dag, der minder dem om et tab.'

'Jeg snakkede ikke med min mor i næsten tre år, og igennem de tre år gjorde mors dag altid ondt på mig.'

'Jeg kan huske engang jeg var på vej på arbejde. Så kom er der en reklame i radioen, som anbefalede en parfume i anledningen af mors dag. Jeg forbandt dagen med min smerte og min historie.'

Tallulah Willis fortæller videre i opslaget, at hun i dag har kontakt til sin mor igen. Det skyldes selvrefleksion og en evne til at tilgive.

Hun slutter opslaget af med at skrive, at hun nu har indset, hvad dagen betyder for Demi Moore.

'Jeg elsker dig for evigt,' skriver hun netop adresseret til sin mor.

Årsagen til stridighederne imellem dem skyldes, at Demi Moore tidligere har haft et alvorligt stofmisbrug.

Men en anonym kilde tæt på familien har tidligere fortalt til People, at Demi Moore nu er ovenpå igen og har et godt forhold til sine døtre.

»Demi Moore er ked af den periode, hvor hun ikke var rask. Hun har virkelig prøvet, at gøre det bedre nu. Hendes døtre er fantastiske. Demi Moore er en del af deres liv og de støtter Demi.«