Selv om Demi Moore og Bruce Willis blev skilt i 2000 efter 13 års ægteskab, er de stadig gode venner – og nu har de taget deres relation til et nyt niveau under coronakrisen.

Det tidligere kendispar har nemlig valgt at gå i isolation sammen med deres børn i Demi Moores hjem i Hailey, Idaho.

Nu takker 'Ghost'-skuespilleren så Bruce Willis for at være en 'fantastisk' far for deres døtre, Rumer på 31, Scout på 28 og Tallulah på 26 år.

Demi Moore udtrykker sin store taknemmelighed i et Instagram-opslag, hvor hun har delt et billede taget på fars dag, som viser hele familien samlet rundt om middagsbordet.

Til billedet skriver hun: 'Glædelig fars dag, Bruce! Dine børn er heldige, at de har dig,' efterfulgt af et rødt hjerte.

Bruce Willis er også far til børnene Mabel på otte og Evelyn på seks år, som han har med sin nuværende kone, Emma Heming Willis.

Og hvis man kigger godt efter, så er Emma Heming Willis og døtrene faktisk også med på det store billede.

Måske at omverdenen endda kan forvente flere billeder af de to familier sammen – det er nemlig hele familien Willis, som er flyttet ind hos Demi Moore.

Det betyder, at den store sammenbragte familie har tilbragt masser af tid sammen under coronakrisen med det for øje, at alle fem børn kunne være omkring deres far (Bruce Willis, red.).