Det var ikke meget, der kom ud offentligt, efter rapperen T.I. sidste år gjorde sig uheldigt bemærket med udtalelser om sin datters jomfruelighed.

Udtalelser, som det nu viser sig at have efterladt hans datter Deyjah Harris vred, chokeret, såret og pinligt berørt.

Rapperen uddybede nemlig i en podcast, der hedder 'Ladies Like Us', at han efter hver af datterens fødselsdage har taget hende til gynækologen for at tjekke, om hun stadig var jomfru, skriver det amerikanske medie People.

Efter T.I. havde fortalt om datterens tjek hos længen, endte han i en regulær shitstorm. Der gik flere uger, før sagen blev kommenteret fra familiens side.

Jada Pinkett Smith, skuespillerinde og kone til Will Smith, interviewede T.I, som har det civile navn Clifford Joseph Harris, Jr., om sagen i november 2019.
Jada Pinkett Smith, skuespillerinde og kone til Will Smith, interviewede T.I, som har det civile navn Clifford Joseph Harris, Jr., om sagen i november 2019. VALERIE MACON

'

Her gik T.I. ud i en anden podcast lavet af Will Smiths kone, Jada Pinkett, og fortalte, at folk havde taget hans udtalelser alt for bogstaveligt.

Rapperen uddybede, at han ikke længere tog datteren med til gynækolog, og at han kun havde gjort det for at beskytte et ungt menneske så længe, at han vurderede, at hun ikke selv var i stand til at træffe ordentlige beslutninger.

Datteren selv har dog været mindre åbenmundet om situationen. Indtil nu.

Nu taler hun nemlig ud i familiens reality-program 'T.I. & Tiny: Friends and Family Hustle', hvor hun fortæller familiemedlemmer om sin fars udtalelser. Og det er en tydeligt berørt datter, der fortæller. Med tårer i øjnene forklarer hun, hvad farens udtalelser har gjort ved hende.

'Jeg mener, ærligt, så er jeg helt sikkert pinligt berørt. Jeg prøver at lægge det væk, så jeg ikke rigtig tænker på det. Jeg ved, det ikke er sundt, men sådan har jeg gjort, siden jeg var barn,« lyder det fra hende i tv-programmet.

Hun siger desuden, at det helt klart har ændret hendes forhold til faren, som, hun ellers mener, var anstændig, inden den her sag kom frem.

Tidligere har man også set tegn på, at datteren ikke var tilfreds med sin fars opførsel, da hun likede tweets, hvor han bliver beskrevet som 'ulækker', 'besidderisk' og 'kontrollerende'.

Faren fortalte i interviewet med Jada Pinkett, at han først gik ud og kommenterede sagen, da datteren ønskede det.

Besøgende hos gynækologen startede ifølge den 18-årige datter, da hun var 14 og 15 år gammel.