Den danske skuespillerinde Stephania Potalivo trækker i den hvide kjole til sommer. Der skal hun nemlig giftes med 39-årige Nils Petter Bro.

Det skriver Billed Bladet.

Parret havde været kærester i et år, inden Stephania sidste år blev tilbudt en ring på en ferie i den amerikanske millionby Los Angeles.



Nu har de fundet dagen, hvor de skal sige ‘ja’ til hinanden.

»Vi har sat en dato. Den er vi dog ikke helt klar til at melde ud endnu. Men det bliver her til sommer,« fortæller den 31-årige skuespillerinde til Billed Bladet.

Men selvom datoen er på plads, er skuespillerinden stadig på jagt efter den helt rigtige brudekjole.

Stephania er særlig kendt fra sin rolle som Ane i TV 2 Zulus tv-serie ‘SJIT Happens’. Skuespillerindens kommende husbond er medejer af den populære restaurantkæde Madklubben.