Citybois-sangeren Anthon Edwards Knudtzon skal fredag for retten i en sag om børnepornografi.

Den 20-årige 'X Factor'-stjerne er titalt i den kendte 'Umbrella-sag', hvor mere end tusind er sigtet, tiltalt og i enkelte tilfælde dømt for at have sendt seksuelle optagelser af mindreårige videre til andre.

Ifølge Se og Hør, der har fået indsigt i anklageskriftet, har Anthon Edwards Knudtzon flere gange sendt videoer, der har krænket to personers blufærdighed. Videoerne indeholder børnepornografisk materiale og har en varighed på lige under et minut.

Sangeren var 16 år, da han i juli 2015 skulle have sendt videoen videre over Messenger, mens mindst en af personerne, der optræder på videoen, skulle være 15, da den blev optaget.

Citybois bestående af Thor Farlov og Anthon Edwards Knudtzon.
Citybois bestående af Thor Farlov og Anthon Edwards Knudtzon. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Ifølge ugebladet fremgår det af anklageskriftet, at den korte video på 40 sekunder blev videre sendt én gang mere i 2016.

Derudover skulle endnu en video af de samme to personer fra den første video være bevet videresendt af sangeren i 2015.

Citybois-sangeren er tiltalt for overtrædelse af straffelovens paragraf 235 og 232.

Den ene handler om deling af børneporno med børn under 15 år og den anden med børn under 18 år, skriver ugebladet.

Anthon Edwards Knudtzon skal møde i Københavns Byret fredag, hvor han kan risikere op til seks års fængsel.

Den 20-årige sanger er sammen med sin ven Thor Farlov kendt fra duoen Citybois, som medvirkede i 'X Factor' i 2015.

Her opnåede de en fjerdeplads, men har siden haft stor succes med deres musik.

Se og Hør har uden held forsøgt at få en kommentar fra sangeren.