Supermodel Chrissy Teigen oplevede noget af det, som mange gravide frygter mest.

Tidligere i år måtte hun og ægtemanden, musiker John Legend, tage afsked med drømmen om endnu et barn, da 34-årige Teigen mistede et barn midtvejs i graviditeten. Et barn, modellen nu mindes med en særlig tatovering.

Den tidligere forsidemodel for Sports Illustrated delte et billede, hvor hun sidder og holder sin mand i hånden, og dér kan man se, at hun har fået en tatovering til minde om det barn, der aldrig fik et liv.

Sammen med tre andre betydningsfulde tatoveringer har hun nu fået en med navnet 'Jack'.

Chrissy Teigen i hospitalssengen efter hun havde mistet sit barn.
Chrissy Teigen i hospitalssengen efter hun havde mistet sit barn. Foto: CHRISSY TEIGEN
Vis mere

Da hun med et meget følelsesladet essay om sit tab vendte tilbage til sociale medier efter en sorgperiode, afslørede hun, at det var det navn, parret havde givet den søn, de mistede.

»Jack vil altid være elsket, og vi vil forklare vores børn, at han lever i vinden og træerne og sommerfuglene, de ser,' skriver hun i sin tekst.

Grunden til at graviditeten måtte ende var, at modellen led af delvis moderkageløsning.

Blodtransfusioner reddede ikke hendes ufødte barn, og hun beskrev den store sorg, der fulgte i et opslag 1. oktober, hvor de først offentliggjorde den triste nyhed.

'Vi er i chok og i den type smerte, man kun hører om, sådan en type smerte, som vi aldrig har følt før,' lød det i hendes opslag. Sammen med teksten lå billeder af den grædende mor i hospitalssengen.

I sit nye instagram-opslag, nu hvor modellen er vendt tilbage til sit digitale liv, kan man ane Chrissy Teigens andre tattoveringer.

Der står navnene 'John', 'Miles' og 'Luna' efter ægtemanden, og parrets søn og datter. Og nu også navnet Jack henover de andre.