To måneder efter at hun mistede sin ufødte søn Karl, kæmper Cecilie Hother stadig med sorgen over tabet.

Lidt efter lidt vender tv-værten tilbage til hverdagen, og nu har hun taget en vigtig beslutning, som giver mening midt i meningsløsheden.

Hun har nemlig valgt at donere alt, hvad hun tjener på sit design af økologisk babylegetøj, til Landsforeningen for Spædbarnsdød.

»Det er stadig rigtig hårdt, men det går lige så stille fremad. Derfor vil jeg gerne give noget tilbage.«

Det fortæller hun i en video på Instagram, hvor hun også takker for de mange hilsner, hun har modtaget siden tragedien.

»De har hjulpet mig rigtig meget, og det, der også har hjulpet mig, er Landsforeningen for Spædbarnsdød,« fortæller hun

Den 40-årige tv-vært ventede sit andet barn, da hun i begyndelsen af marts pludselig aborterede.

'Jeg er ked af det, knækket, vred, frustreret, ulykkelig og rummer 1000 andre følelser, som jeg ikke engang kan sætte ord på endnu,' skrev hun kort efter tabet på sin Instagram-profil.

I forvejen har hun datteren Ellinor med sin mand, Thomas Honoré.

Da hun havde født sit første barn, udviklede tv-værten en serie af økologisk babylegetøj i samarbejde med by Green Cotton.

Legetøjet bliver solgt under navnet 'Store sky og Lille sky', og det er indtjeningen herfra, som hun nu giver væk.

»Jeg vil gerne donere alt, hvad jeg tjener på det her aktivitetstæppe, og det børnelegetøj, jeg har designet. Og det vil jeg i vores søns navn.«

»Når man designer noget, så får man en vis procentdel af det, varerne bliver solgt for, og jeg vil gerne give alt det (jeg tjener på det, red.) videre til Landsforeningen for Spædbarnsdød,« siger hun i videoen.

På sin blog skriver Cecilie Hother, at sorgen er altomsluttende, men at det skaber en form for mening midt i meningsløsheden at donere til den velgørende forening.

'Det er vigtig for mig, at pengene går til Foreningen for Spædbørnsdød. For det er svært at finde nogen mening i, hvorfor vi skulle miste vores søn. Og der er jo heller ikke nogen mening, og sorgen er stadig så altsomsluttende stor,' skriver hun og fortsætter:

'Men det, jeg kan gøre, er at gøre noget godt i vores døde søns navn. Dét giver mening for mig. Og jeg vil gerne give noget tilbage til en forening, der var der, og stadig er der for mig, mens det har været sværest og mørkest.'