Der var ingen, der græd, men der var en, der kastede op. Casper Christensen og Frank Hvam fortæller, hvordan det var at lave den nye ’Klovn’-film, og hvorfor der ikke kommer flere.
En æra er ved at være forbi. Efter to massive biografsucceser er Casper Christensen og Frank Hvam nu klar med den tredje og sidste ’Klovn’-film, ’Klovn The Final’, der afslutter trilogien om de to venner og deres forhold til kvinder.
Spadestikket til det store afslutningsnummer blev taget tilbage i efteråret 2017, da de efter optagelserne til den syvende og seneste sæson af ’Klovn’-tv-serien havde en optagedag i overskud.
»Vi besluttede at lave en lyn-dummy til filmen – altså optage noget, der aldrig skulle vises for offentligheden,« fortæller Frank Hvam.
»Casper og Frank skulle være fanget i et hus, hvorfra Frank skulle kunne se over på sit eget hus. Mens de sad i huset, skulle deres eneste fødekilde være forårsruller,« fortsætter han.
I den endelige film er det Lars Hjortshøjs hus, som Casper og Frank ender med at gemme sig i, af årsager vi ikke vil afsløre her.
Lars Hjortshøj-figuren vil i ’Klovn’-universet gerne fremstå som en mad-connoisseur, og derfor syntes Casper Christensen og Frank Hvam, at det var sjovt, hvis det viste sig, at hans køleskab udelukkende var fuld af forårsruller.
»Det har vist sig, at forårsruller er sjove. Vi vidste det ikke, men når vi har haft testvisninger af filmen, har folk grinet hver gang, der blev sagt forårsruller, så det endte med at fylde en del,« fortæller Casper Christensen.
Hvorfor så stoppe nu? De to forrige ’Klovn’-film er blandt de mest sete i nyere dansk filmhistorie. Casper Christensen forklarer:
»Nu har vi arbejdet med ’Klovn’ i 17 år, og vi elsker det. Filmen handler om, at man skal give sig selv et los i røven en gang imellem og lave forskellige ting, og det skal vi så også praktisere i virkeligheden. Vi ved, hvordan man laver ’Klovn’, hvad kan vi ellers finde på?«
Han tilføjer:
»Tre film er også ret meget. ’Olsen Banden’ kunne blive ved, men vi er sgu stolte over at have lavet tre gode film. Så er der jo også serien ved siden af. Det er vigtigere for os at holde en standard end at begynde at lave noget lort.«
Den første sæson af tv-serien havde i 2005 premiere på TV 2 Zulu. Dengang havde de ikke forestillet sig, hvor stort det ville blive.
»Vi fik at vide, at det ville blive et meget lille produkt. Nogle få sæsoner for meget få personer. Det ville være meget mindre end ’Langt fra Las Vegas’,« fortæller Casper Christensen med et smil.
Frank Hvam fandt helt konkret ud af at, de havde ramt en guldåre, da han efter at have skidt i en kattebakke i tredje sæson fik et opkald fra sin far.
»Han var blevet ringet op af sine gamle venner, der sagde, at 'det var sgu meget sjovt, det din søn laver'. For første gang fik jeg en form for anerkendelse i det miljø, og der vidste jeg, vi havde fat i danskerne,« fortæller Frank Hvam.
I ’Klovn’-universet har Casper Christensen og Frank Hvam igennem årene udfordret seerne med den ene tåkrummende sekvens efter den anden.
Både samfundet og de to hovedpersoner har udviklet sig siden 2005, og det har også påvirket ’Klovn’.
»Nogle af de ting, vi lavede i starten, ville vi nok have fået mere ballade for, hvis vi lavede det i dag. Bare tag den første ’Klovn’-film, hvor vi for eksempel har en 12-årig dreng med bukserne nede, der bliver voldtaget en gymnasiepige, og jeg bliver knaldet i røven,« fortæller Casper Christensen.
»Dengang blev vi ikke mistænkt for at ville noget ondt med det. Det kunne der godt være nogen, der ville i dag,« supplerer Frank Hvam og tilføjer:
»For ti år siden ville man kalde en krænket for et tudefjæs, i dag er det et offer.«
De synes ikke, det er et problem, men blot en interessant udfordring mod at gå nye veje.
»Man kan sige, at den form for komik, vi startede med for 17 år siden, som var et oprør mod noget meget pænt, er fuldført. Nu kommer der andre kræfter på banen, som vil underholde på en anden måde,« forklarer Casper Christensen.
Selvom de altså nu lukker ’Klovn’ – i hvert fald på filmfronten – så var der ikke de store grædescener, da sidste optagelse var i kassen, fortæller de. Til gengæld sluttede sidste optagedag lidt absurd, griner Casper Christensen.
»Vi sidder i scenen og spiser en flødeskumskage. Det er ren improvisation, at vi ender med at æde det hele. Jeg spiser ikke mælkeprodukter normalt, så jeg måtte ud og knække mig bagefter. Det var ikke den smukkeste afslutning.«
