Verdens største kvindelige rapper må melde pas endnu engang, efter hun har fået foretaget fedtsugninger og brystforstørrelser.

Det lykkedes ellers den 26-årige rapper at gennemføre en optræden på en festival i New Jersey, USA, i søndags, men nu aflyser hun altså igen.

Det er festivalen Parklife, der har måtte skuffe sine gæster, efter Cardi B sprang fra blot få dage inden hun skulle lukke hovedscenen på lørdag den 8. juni.

Hun har tidligere i maj måtte aflyse en række koncerter, til sine fans’ store skuffelse, og også denne gang skuffer hun.

Festivalen har været ude og undskylde til de mange gæster, der havde håbet på at se hende optræde som den sidste på to-dages festivalen, men stjernen selv har endnu ikke givet lyd fra sig.

Holdet bag Parklife-festivalen har gav beskeden på deres Instagram-profil og skrev:

‘Som nogle af jer har set, blev Cardi B tvunget til at aflyse nogle forestillinger i maj. Parklife-holdet er lige blevet meddelt, at Cardi nu også trækker sig fra Parklife i weekenden’.

‘Vi beklager meget for den sene meddelelse, men har kun fået bekræftelse på, at hun ikke vil kunne udføre koncerten’.

Nyheden om aflysningen kommer dog ikke helt uventet, da der har været spekulationer, siden hun lagde en video op på Instagram.

“Problemet er, at jeg ikke kan flyve. Så jeg tager til Summer Jam og efter det, er det nok,” siger hun i videoen.

Hun har tidligere sagt, at hun har fået strenge ordrer af sin læge på at holde sig i ro og hvile indtil stingene i hendes bryster var helet op.

Ifølge den barmfagrer dame hæver hendes bryster, når hun flyver, og at hun hader at aflyse, fordi det koster hende millioner af dollars - og hun er afhængig af penge.