Prins Harry og Meghan Markle har trukket mange overskrifter de seneste dage, fordi de har valgt at trække sig tilbage.

Det betyder, at parret muligvis flytter til Canada i den nordlige del af Amerika.

Premierministeren i Canda, Justin Trudeau, siger, at de fleste canadiere gerne ser dem i landet. Det skriver Sky News.

Trudeau påpeger dog, at der er mange økonomiske omkostninger, der skal diskuteres.

Prins Harry og Meghan Markle har sammen sønnen, Archie.
Prins Harry og Meghan Markle har sammen sønnen, Archie. Foto: TOBY MELVILLE / POOL
Vis mere

Prins Harry og Meghan Markle ønsker et uafhængigt liv, og det har dronning Elizabeth sagt, at hun støtter op omkring.

Dronningen tilføjede, at der vil være komme en overgangsperiode, hvor prins Harry og Meghan Markle vil dele deres tid mellem Canada og Storbritannien.

Premierministerens bemærkninger er kommet efter, at dronning Elizabeth har vist sin støtte til parret.

Trudeau tilføjer, at den canadiske regering indtil nu ikke har diskuteret, hvad parrets tilflytning kan komme til at betyde.

Meghan Markle befinder sig lige nu i Canada.
Meghan Markle befinder sig lige nu i Canada. Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS
Vis mere

Der spekuleres i, om de canadiske skatteydere kommer til at betale for prins Harrys og Meghan Markles sikkerhedsregning.

»Det er noget, vi er nødt til at reflektere over, og der er diskussioner lige nu,« svarer Justin Trudeau til spekulationerne.

Meghan Markle befinder sig lige nu i Canada med sønnen, Archie.

Prins Harry og Meghan Markle brugte en del af deres juleferie i Canada, og de havde kun rosende ord om den behandling, som de fik.