Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Camilla Linnebjerg blev ansigtet på Medinas kamp mod pressen i popstjernens nye film 'Medina'. Det nævnes dog ingen steder i filmen, at sangeren havde fat i den forkerte journalist.
Det var en rystet Camilla Linnebjerg, der i 2013 forlod Københavns Lufthavn, efter hun skulle interviewe Medina.
Her havde den danske popdronning spyttet på Camilla og hevet hende i håret, fordi hun mente, det var hende, der havde forfulgt Medina og skrevet negativt om hende.
Det var det dog ikke. Og det vidste Medina godt.
Det fortæller Camilla Linnebjerg til B.T.
»Hun var klar over, at det ikke var mig. Hun spurgte, om jeg var en anden journalist, og jeg svarede nej. Så medmindre hun troede, jeg løj, så var hun helt klar over det,« fortæller Camilla Linnebjerg.
»Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige til det. Det overrasker mig virkelig, at folk synes, sådan en opførsel er i orden,« lyder det.
I filmen fremgår det ikke, at Medina havde fat i den forkerte journalist.
»Det, synes jeg da, er kritisabelt, hvis det kommer frem forkert, som om jeg var den journalist, der havde forfulgt hende, og det fremstår, som om at hun nu 'endelig fik skovlen under hende'.«
Til Politiken har Medina indrømmet, at hun havde fat i den forkerte kvinde.
Hun begrunder forvekslingen med, at de to 'lignede hinanden med det lyse hår'.
Medina har dog stadig ikke undskyldt for hændelsen, men fortæller i Politiken, at hun er 'ked af det gik ud over den forkerte'.
Medina ønsker ikke at stille op til interview med B.T.
Ifølge Camilla Linnebjerg er hun aldrig blevet kontaktet af holdet bag filmen.
Til B.T. fortæller presseansvarlig Line Bilenberg, at produktionen har forsøgt.
»Produktionsselskabet Good Company Pictures prøvede via LinkedIn og Aller (Se og Hør) at få kontakt til journalisten, som blev hevet i håret. Man var igennem mange led, på LinkedIn stod der, at Camilla skulle arbejde på Aller, men de kunne ikke hjælpe. Derefter prøvede de så at skrive direkte til hendes profil på LinkedIn (som virkede aktiv), men fik aldrig svar.«
Line Bilenberg kan fortælle, at produktionen ikke følte sig forpligtet til at fortælle Camilla, at hun medvirker i filmen.
»Camilla blev forsøgt kontaktet for at få hendes syn på historien i lufthavnen med henblik på at medvirke i filmen. Men produktionsselskabet følte sig ikke forpligtet til at fortælle, at hun var med i filmen. Camilla er sløret i filmen. Det er fotos fra kulørt presse, som benyttes, hvor hun er sløret, og hun nævnes ikke ved navn.«
»Og derudover er det jo en kendt historie i forvejen i medierne, så det er jo ikke, fordi hun bliver omtalt for første gang, kan man sige. Og hun stiller jo også op i medier nu helt frivilligt og taler med ikke bare jer, men flere.«
I dag er Camilla Linnebjerg videre fra episoden, men det betyder ikke, at hun mener, popstjernen handlede retfærdigt.
»Det ville klæde hende at sige, at det var forkert – for hendes egen skyld. Man kan ikke behandle folk på den måde. Sådan er jeg i hvert fald ikke opdraget.«
Camilla Linnebjerg fortsatte sit arbejde på Se og Hør efter overfaldet, men der gik længe, før hun havde mod til at møde Medina igen.
»I starten var det meget grænseoverskridende, og jeg har faktisk undgået hende i flere år, inden jeg ser hende igen på den røde løber. Vi talte aldrig en til en. Det havde jeg aftalt med en chef, at jeg ikke skulle. Jeg ville jo ikke risikere at være i en situation, hvor jeg blev tilsvinet igen.«
Det er ikke journalistens opfattelse, at Medina kunne kende hende, da de mødtes nogle år senere.
»Nej, det håber jeg i hvert fald ikke, for så ville det have klædt hende at sige undskyld..«
Camilla Linnebjerg er ikke opsat på en undskyldning den dag i dag, men det har været svært for hendes familie at komme videre efter overfusningen.
»Min familie kan stadig ikke tåle at se på hende eller høre hendes musik, fordi de ved, hvad der skete dengang. Jeg er ikke berørt af det i dag, men det var en nedværdigende episode.«
Efter sammenstødet i Københavns Lufthavn havde Camilla Linnebjerg i første omgang besluttet sig for ikke at anmelde episoden som vold.
Men efter en uges tid besluttede journalisten sig alligevel for at gå til politiet.
»Vi var til afhøring hos politiet, hvor vi fremviste vore lydfiler og billeder. Men de sagde, at der ikke havde været videoovervågning, og at flere vidner ikke bakkede op om historien, og der derfor ikke var en sag.«
»Jeg blev meget overrasket – og det er jeg stadigvæk. Men jeg fortryder ikke, at vi ikke kæmpede hårdere for sagen.«