Bubber er flyttet til Charlottenlund.

Det sker, efter der de seneste år er sket flere store forandringer i hans liv.

Han fik sidste forår en dreng med sin kæreste, Signe Rossing, og nu har han altså startet et liv op i et fint villakvarter i den nordsjællandske forstad.

»Jeg kan godt bekræfte, at jeg er flyttet, men derudover har jeg altså ikke nogen kommentarer,« lyder det fra Bubber, der har det borgerlige navn Niels Christian Meyer.

Tv-værten har tidligere åbnet op om, hvordan det var igen at blive far i en alder af 55 år i sin podcast 'Gammelfar', efter han og kæresten bød deres søn velkommen sidste forår.

»Hvert år tæller, og når man bliver far i en sen alder, har man mindre år med den kommende baby. Det kan man jo godt regne ud, men følelsesmæssigt skal man lige... det er svært at forestille sig. Med mine andre børn har jeg jo ikke på samme måde set, hvordan timeglasset tæller ned,« siger Bubber i sin podcast.

I podcasten afslørede den kendte tv-vært også, at han i starten var skeptisk over at kunne se frem til at kalde sig far til fire. Netop på grund af sin alder.

Måden, nyheden om at Bubber skulle være far igen blev offentligt kendt, forårsagede en del bevågenhed.

Det skete nemlig i forbindelse med, at det også kom frem, at han skulle skilles fra sin daværende kone, Christina 'Ibsen' Meyer, og at han nu dannede par med Rossing.

Arkivfoto af Bubber med sin ekskone Christina 'Ibsen' Meyer.
Arkivfoto af Bubber med sin ekskone Christina 'Ibsen' Meyer. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Ligesom at det faktum at Rossing tidligere havde været barnepige for Bubbers børn skabte meget omtale. Det fortalte han om i programmet 'Kaffe og kage med ...' på Pixel.tv.

»Det er jo 25 år siden, og jeg har ikke set hende i 20 år. Men når man læser overskriften, så vil alle jo tro, at hun er 16 år og kommer fra Filippinerne.«

Om det at få sit liv beskrevet i medierne, sagde han videre:

»Jeg kan ikke bekymre mig om det, fordi så kan man blive ved. Jeg ved, hvad jeg står for, og hvis man er et ordentligt menneske, så kan folk jo skrive og gøre, hvad de vil. Man gider ikke engang glo på det. Det er det, man kalder dirty laundry