Det er officielt.

Den amerikanske musiker og realitystjerne Brandon Jenner er - i al hemmelighed - blevet gift.

Det afslører 38-årige Brandon Jenner selv i et opslag på Instagram, ligesom som han bekræfter det overfor det amerikanske medie People Magazine.

»Vi blev gift ved Santa Barbara domhus den 21. januar med min datter, Eva og Cayleys (hans kone, red.) mormor, Joan, som vidner,« siger den 38-årige realitystjerne til mediet.

Der er i den grad tale om en stormende forelskelse mellem Brandon Jenner og hans nye kone, Cayley Stoker.

Der gik nemlig kun godt et år, fra den 38-årige realitystjerne offentliggjorde, at ægteskabet mellem ham og hans første kone, Leah Felder, var gået i stykker, til han i august 2019 var ude at offentliggøre, at han venter tvillinger med Cayley Stoker.

Og nu - blot fem måneder efter offentliggørelsen af den store nyhed - er parret altså også blevet gift.

'Tillykke med fødselsdagen til min smukke kone, Cayley. Jeg har opdaget et helt nyt niveau af lykke sammen med dig,' skriver Brandon Jenner i en fødselsdagshilsen/kærlighedserklæring til sin nye kone på Instagram.

Brandon Jenner er ikke den eneste, der beskriver Cayley Stoker i rosende vendinger. Også hans ekskone, Leah Felder, som Jenner dannede par med i 14 år og har datteren Eva sammen med, er meget begejstret for sin eksmands nye kone.

'Nogle gange er man bare heldig i livet. Caylita, du er en gave til mig og Eva #søstermødre,' skriver hun under et billede af sig selv og Cayley Stoker, som hun lagde på Instagram den 6. januar.

Brandon Jenner er søn af Caitlyn Jenner og dermed stedbror til Kendall og Kylie Jenner.

Sammen med sin lillebror, Brody Jenner, havde han hovedrollen i realityserien 'The Princes of Malibu, og begge har desuden medvirket i flere afsnit af den populære realityserie 'Keeping up with the Kardashians'.