Han har stort set levet det liv, han drømte om. Gået de veje, han ville. Men de har ikke alle været uden sten. Og især én borede sig ind i fodsålen og blev siddende i mange år.

»Det tog lang tid at komme over, fordi man får et chok,« siger den populære skuespiller Bjarne Henriksen, der som blot 34-årig pludselig oplevede at miste sin storebror.

Stenen havde dog allerede gnavet sig ind 20 år tidligere.

Hans på mange måder sorgløse barndom i den østfynske landsby tog nemlig en voldsom drejning i starten af 1970'erne.

Hvad fanden skulle man gøre?
Bjarne Henriksen om forældrenes rådvildhed da storebroderen blev skizofren

»Min bror blev skizofren af at tage for mange stoffer på en tur til Frankrig i starten af 1970'erne. Stoffer kan påvirke så meget, at det siger 'klonk' oppe i hjernen,« fortæller Bjarne Henriksen.

»Han var vel 20-21 år, da det begyndte, og jeg var 14. Jeg kunne se, at både min far og min mor var rådvilde. Hvad fanden skulle man gøre? Enten skulle han ind på et sted, hvor han kunne blive hjulpet, eller være hjemme.«

»Men han ville ikke væk. Så han endte med at bo hjemme hos min far og mor, fik medicin og levede der, indtil det til sidst blev for meget,« forklarer Bjarne Henriksen, som i de år fik et indgående kendskab til sundhedsvæsenet.

Det prægede i høj grad Bjarne Henriksens ellers ubekymrede teenageår, at storebroderen blev skizofren.
Det prægede i høj grad Bjarne Henriksens ellers ubekymrede teenageår, at storebroderen blev skizofren. Mads Claus Rasmussen

»Så jeg er nok blevet voksen før tid,« konstaterer han. Helt stille.

For trods sin unge alder følte han nemlig, at han skulle yde sit til, at hverdagen kunne hænge sammen i det lille hjem, hvor broderen heldigvis i lange perioder, når han tog sin medicin, havde det godt og tilmed fik uddannet sig som murer.

Men følerne havde Bjarne Henriksen ude konstant.

»Jeg tror, at det er fra den tid, at jeg har udviklet mig til at være sådan én, der løser ting. Fikser dem.«

Det tog Bjarne Henriksen med sig, da han flyttede hjemmefra. Og er i dag taknemmelig for den evne.

Jeg følte, at jeg skulle holde øje med, hvordan det gik derhjemme
Bjarne Henriksen om at føle ansvar for sine forældre og bror efter, at han selv var flyttet hjemmefra

Men at det også fortsatte med at være hårdt efterfølgende, lægger han ikke skjul på. Og han kender kun alt for godt den følelse, som hans karakter Lars i dramaserien 'Ulven kommer', slås med. Tvivlen og skyldfølelsen. Kunne noget kunne have været undgået, hvis bare?

»Selv efter jeg var flyttet og havde fået min egen familie, følte jeg, at jeg skulle holde øje med, hvordan det gik derhjemme.«

»Men der var ikke rigtig noget, man kunne stille op, det var meget svært. Og samtidig kunne det ikke nytte noget at fornægte sit eget liv for at hjælpe nogle andre. Der bliver nødt til at være en balance. Ellers går flere og flere ned,« konkluderer han.

I 1993 sluttede det brat.

»Det var sgu voldsomt. Han døde pludseligt af et hjertestop,« fortæller Bjarne Henriksen om storebroderen, der på det tidspunkt kun var 42 år.

Bjarne Henriksen har tidligere fortalt, hvordan han vågede over sin bror en hel dag, mens broderen lå i respirator. Men lægerne kunne ikke redde ham.

Stenen blev siddende i Bjarne Henriksens fod i mange år. Men blev langsomt lirket ud. Så han kunne fortsætte med at gå sine egne veje.