Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Birthe Kjær fortæller i denne uges andet afsnit af Breinholt taler … med' om en oplevelse, hun selv betegner som »den værste«.

På denne skæbnesvangre dag skulle hun optræde i Grenå. Her tog hun færgen fra Sjælland, da hun skulle mødes med sit band, der i forvejen boede i Jylland.

Det gik dog ikke hverken værre eller bedre end, at musikanterne, på grund af et voldsomt snevejr, aldrig dukkede op. De strandede nemlig i Vejle, fordi der var en bakke, de ikke kunne køre op ad på grund af uvejret.

»Så stod jeg jo der med publikum, og jeg havde ingen musik. Det var den værste oplevelse, jeg nogensinde har haft,« fortæller Birthe Kjær i podcasten.

Birthe Kjær.
Birthe Kjær. Foto: Kim Haugaard
Vis mere

Dog var der en lokal musiklærer, der tilbød sin hjælp og fik overtalt den folkekære sangerinde.

Det gik bare ikke helt, som det skulle.

»Siden dengang – fordi det gik virkelig ikke godt, det var rigtig dårligt, det jeg lavede – så havde jeg altid et bånd med singback i min kuffert som backup,« forklarer hun.

Hvornår denne episode fandt sted, melder historien intet om. Formentligt var det ikke nyligt, da der skulle kassettebånd i brug.

Birthe Kjær er 73 år gammel og har været 'noget ved musikken' siden 1968, hvor hun slog igennem med 'Arrivederci Franz', der straks strøg ind på Dansktoppens førsteplads.

Siden da har hun haft en masse succes på Dansktoppen. Blandt andet med 'Sommer og sol' og 'Pas på den knaldrøde gummibåd'.

Andre læser også