I disse corona-tider er der mange kendisser, som laver velgørende koncerter eller donerer store beløb til forskning eller bekæmpelse af virussen, der hærger verden.

Derfor er det også faldet nogle mennesker for brystet, at 'Beverley Hills 90210'-stjernen Tori Spelling har valgt at tage 95 dollars for et virtuelt møde med hende.

Prisen, der svarer til mere end 650 danske kroner, får folk til tasterne. Der er flere vrede følgere, som har kommenteret kendissens annoncering på Instagram, skriver Daily Mail.

Tori Spelling og hendes ægtemand Dean McDermott har hårdt brug for penge, da de har en kæmpe gæld, de kæmper med. Arkivfoto.
Tori Spelling og hendes ægtemand Dean McDermott har hårdt brug for penge, da de har en kæmpe gæld, de kæmper med. Arkivfoto. Foto: Michael Tran
Vis mere

»For f...., folk dør, og du tænker stadig på, hvordan du skal tjene penge på os,' lyder det fra en forarget Instagram-bruger.

'Selvfølgelig er prisen 95 dollars, for under en pandemi har vi alle den slags i overskud. Hvor nederen,' lyder det fra en anden.

Tori Spelling fortæller i sit udbud af møderunder med fans, at hun kun har tyve pladser, så hvis man ønsker at møde hende, skal man holde sig til.

I tilbuddet får man en live-session med stjernen, hvor man kan tage virtuelle selfies med hende, og så kan man efterfølgende downloade opkaldet.

For folk, som har fulgt stjernen i medierne, vil det nok ikke komme som en overraskelse, at Spelling leder efter måder at tjene penge på.

Hun skylder nemlig sammen med sin mand, Dean McDermott, et beløb på mere end 89.000 dollars svarende til mere end 600.000 danske kroner til et kreditkortselskab.

Og det er eftersigende bare en ud af en række gældsposter, som parret har.

Hvis Tori Spelling lykkes med at fylde alle tyve huller ud, så vil hun tjene en dagsløn på 1900 amerikanske dollars, hvilket svarer til 13.000 danske kroner.

Samtalerne er planlagt til at finde sted 10. april.